Professionernes fundament

– en kritik og vision
Format: Bog
Sidetal: 202
Forfatter(e): Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich
kr. 288,00
ekskl. moms
kr. 360,00
inkl. moms

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.

At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?

Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen giver en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende.

Sådan skriver anmelderne:
Kristian Nøhr Jensen, folkeskolen.dk

Professionernes fundament - En kritik og vision er en interessant og fængende antologi, som på forskellige måder kan bruges i den evigt gående diskussion af læreruddannelsen (...) Til trods for at enkelte kapitler ikke har samme høje niveau som andre, står jeg alligevel tilbage med en beriget følelse i kroppen. Om bogen som hele kan have indflydelse på udviklingen af professionsuddannelser, har jeg mine tvivl om, men beskrivelserne af vigtige muligheder/udfordringer kan bruges i forbindelse med den videre udvikling af læreruddannelsen.

Læs hele anmeldelsen i Folkeskolen

Varenr.: 7859
ISBN: 9788771607383
Udgave måned/år: 09/19
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?