Triple Focus

Format: Bog
Sidetal: 77
Forfatter(e): Daniel Goleman og Peter Senge
kr. 248,00
ekskl. moms
kr. 310,00
inkl. moms

Børn vokser i dag op i en verden med sociale og miljømæssige udfordringer af hidtil uset omfang og karakter, som de skal forholde sig til. Hvilke redskaber kan vi udstyre børnene med, så vi bedst muligt kan hjælpe dem på vej?

I denne bog giver de to store kapaciteter Daniel Goleman og Peter Senge et bud på tre centrale færdigheder, som alle børn – og voksne – har brug for, hvis de skal kunne trives. Det drejer sig om et indre, et relationelt og et systemisk fokus, der samtidig skal ses som indbyrdes afhængige. De to forfattere viser, hvorfor netop disse kompetencer er nødvendige for at kunne navigere i en hastigt foranderlig verden med stadig flere distraktioner og mere og mere komplekse indbyrdes forbindelser. De beskriver, hvordan vi gennem en samtænkning af de tre perspektiver skaber nye veje for facilitering af læreprocesser for børn, unge og voksne med udgangspunkt i både den enkelte og fællesskabets potentialer.

Bogen giver en række eksempler på skoler, der har inkorporeret de tre fokusser i klasserummet, ligesom den indeholder gode råd til, hvordan dette nye læringsperspektiv bedst indarbejdes i praksis. Målgruppen er undervisere, pædagoger og ledere på alle niveauer i uddannelsessystemet samt psykologer og andre, der arbejder med børn og unge og deres udvikling.

Se indholdsfortegnelse og forord til bogen

"Bogen er kort, konkret og hurtigt læst. En udgivelse som travle undervisere godt kan overkomme i en presset hverdag. Bogen sætter mange tanker i gang og indeholder meget stof til samtale på de pædagogiske uddannelser. Det er en interessant og udviklende udgivelse både for studerende og for de rutinerede indenfor uddannelsessystemet." - Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter

Daniel Goleman: forfatter, psykolog og tidligere journalist ved New York Times. Forfatter til bl.a. Følelsernes intelligens (1995, da: 2005).

Peter Senge: amerikansk forsker og direktør for Center for den Læring Organisation på MIT Sloan School of Management. Har tidligere udgivet bogen Den Femte Disciplin: Den lærende organisations teori og praksis (1990, da: 1995).
Ingen anmeldelser endnu.
Varenr.: 7462
ISBN: 9788771601879
Udgave måned/år: 11/15

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?