Om karaktergivning - hvorfor og hvordan. 2. udgave

Kundernes anmeldelser
(0 anmeldelser)
Format: Bog
Sidetal: 130
Forfatter(e): Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski
- 50%
kr. 320,00
kr. 160,00
inkl. moms

Om karaktergivning - hvorfor og hvordan er en uundværlig håndsrækning til alle lærere, censorer, skoleledere og andre, der er involveret i karaktergivning i folkeskolen og andre skoleformer. Med denne bog bliver du klogere på, hvordan du i praksis kan gøre din karaktergivning mere holdbar.

I denne 2. udgave af bogen, som er dybtgående omarbejdet, belyses i 1. del en række generelle problemstillinger om karaktergivning, bl.a. formål med karaktergivning, elevens/den studerendes retsstilling, bedømmelsers troværdighed og bevisers retsgyldighed. Også karaktergivningens konsekvenser i forhold til motivation og disciplinering og den formative feedbacks store betydning for elevens og den studerendes fortsatte læring tages op. Endelig behandles også karaktergivningsrelevante spørgsmål som aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse af bedømmelsesresultater.

I bogens 2. del rettes fokus mod karaktergivning i folkeskolen, de frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler mv. Her ses nærmere på bl.a. emner som kvalitetssikring af prøveopgaver og prøveoplæg, karaktergivning ved skriftlige prøver med kun én censor og sammenhæng mellem undervisningsmål, prøvekrav, vurderingskriterier og vejledende karakterbeskrivelser.

Endelig udgør bogens 3. del et opslagsafsnit med forklaring og eksemplificering af en række evaluerings- og karaktergivningsbegreber.

Sådan skriver anmelderne:
Helge Christiansen, Folkeskolen.dk

Jeg kan roligt anbefale bogen til alle, der arbejder med karaktergivning i folkeskolen. Der er styr på tingene i denne bog, og man kan trygt følge dens anvisninger.

Læs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter

Denne udgivelse tager fat på problematikkerne ved de forskellige eksamensformer og giver sin læser viden om emnet og redskaber til at mestre karaktergivningen. Målgruppen er lærere i grundskolen og lærestuderende, men andre undervisere kan også have glæde af bogen (…) Bogen er et virkelig godt redskabe for undervisere, som skal give karakterer (…) Aktuel, velstruktureret og faglig kompetent udgivelse om karaktergivning. Bogen bør stå på skolebiblioteket eller ligge i lærerens taske.

Varenr.: 7298
ISBN: 9788771606423
Udgave måned/år: 05/17

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?