Leg med mindre snak
”Kom lige herover, vi skal i gang med samling,” lyder det fra en pædagog tirsdag formiddag. De fleste børn sætter sig i den vante rundkreds, men to drenge fjoller, og pædagogen supplerer med beskeden: ”Peter og Mads, sæt jer nu ned!”. Imens er en pige begyndt at kede sig, så pædagogen må tilføje endnu en sætning: ”Amalie, stop så med at ligge der og rode rundt!” Først efter flere minutter og en hel del snak lykkes det endelig at komme i gang.
Situationer som denne er hverdag i mange dagtilbud. Personalet forklarer, irettesætter og koordinerer med strømme af ord for at skabe fokus og aktiviteter, og formodentlig opdager de ikke selv, hvor meget voksensnak børns leg egentlig bliver pakket ind i. Men det gør musikpædagog Maria Burgård. Hun ved fra sine besøg i vuggestuer og børnehaver, hvor hun laver musikalske aktiviteter, at børn bliver langt mere koncentrerede og lydhøre, når hun tier stille og lader pauser, sang og bevægelser tale. Nu opfordrer Maria Burgård andre til at gøre hende kunsten efter.
— Der er en tendens til, at voksne snakker alt for meget! De forklarer med en masse ord, hvad der skal ske om lidt, de irettesætter for at skabe ro, og de stiller måske spørgsmål som ’Er I klar?’, uden at det er meningen, at børnene skal svare. Den slags snak bryder med den legende tilgang og bliver til unødig støj, for det er uhyre krævende for børns hjerner at modtage talebeskeder. Børn lever i kroppen, de er krop, og de vil langt hellere kommunikeres til med bevægelser, sang og musikalske oplevelser.
Der en tendens til, at voksne snakker alt for meget! De forklarer med en masse ord, hvad der skal ske om lidt, de irettesætter for at skabe ro, og de stiller måske spørgsmål som 'er I klar?', uden at det er meningen, at børnene skal svare.
Lad krop og genstande tale
Siden Maria Burgård blev uddannet som musikpædagog, har hun stræbt efter at sætte musik i centrum for aktiviteter med børn. Ikke fordi hun drømmer om, at alle voksne i dagtilbud kan synge rent og efter noder eller spille formfuldendt på guitar. Men fordi et musikalsk flow i hverdagen gør børn mere opmærksomme og parate til at lære.
— Det er ganske enkelt sjovere for både børn og voksne, når der er mindre af den slags snak, der typisk pakker aktiviteter ind. Det gør børn fjerne i blikket og lukker deres ører og gør også ofte voksne trætte. Meget af den snak er unødvendig, hvis man i stedet bruger kroppen til at vise, hvad der skal ske.
Maria Burgård rejser sig for eksempel op og hopper frem for først at forklare, at om lidt skal børnene hoppe. Hun slår akkorder an på sin guitar, begynder bare at synge og lader børnene stemme i. Eller hun griber et rasleæg og holder øjenkontakt med børnene, imens hun deler instrumenter ud.
— Jeg fastholder deres opmærksomhed med kropslige handlinger og genstande og er meget bevidst om, hvordan og hvornår jeg bruger ord. Skal vi synge "Jeg ved en lærkerede", har jeg måske en fuglerede med, som jeg taler om, fordi sangens indhold er i centrum, men jeg vejer mine ord og bruger kun ord, når det er relevant. Min
erfaring er, at det fanger børns opmærksomhed i langt højere grad, og at de kan holde koncentrationen i længere tid, end personalet er vant til.
“Det er vigtigt, at voksne viser, at de ikke er verdensmestre, men alligevel øver sig, for det viser børn, at man ikke skal give op.”
Maria Burgård musikpædagog og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium
Bliv hørt med syngebeskeder
Meget snak i løbet af børns dag kan ifølge Maria Burgård også skæres væk og erstattes med musikalske tiltag.
— Hverdagen i dagtilbud består af utrolig mange praktiske ting, der let kan afbryde den legende tilgang. Børn skal have tøj på, rydde op, på toilettet og vaske hænder, og hver gang bliver det typisk et lille afbræk, som voksne pakker ind i en masse ord. I stedet kunne man tænke det ind i et musikalsk flow og give sangbårne beskeder.
Maria Burgård illustrerer sin pointe ved at synge beskeder på den klassiske drille-melodi, der kaldes "Aura for Laura".
— Den lille melodistump kender og bruger børn i hele verden. Når man synger "’Vi skal huske gummistøvler" eller "Nu skal alle have overtøj på" i stedet for at sige det, bliver det en syngebesked. Min erfaring er, at børn nemmere kan høre og modtage en syngebesked end en talebesked. For syngebeskeder bevæger sig på en helt anden lydfrekvens og har en mere positiv klang, end hvis man hæver stemmen eller ligefrem råber.
Ifølge Maria Burgård kræver det ikke særlige evner at bruge syngebeskeder eller lade krop, bevægelse og musik erstatte snak. Men det kræver mod.
— For mange voksne er det grænseoverskridende at synge og især foran andre. Eller det kan virke pinligt at ligge på gulvet og rode rundt, hvis nu andre ikke følger trop. Så man skal turde slippe kontrollen og være en rollemodel, der tør gå forrest og bruge sin stemme og krop på nye måder. Stemmen er en muskel, der skal trænes for at blive god, og første skridt er at turde synge, selvom det måske lyder dårligt.
“Min erfaring er, at børn nemmere kan høre og modtage en syngebesked end en talebesked. For syngebeskeder bevæger sig på en helt anden lydfrekvens og har en mere positiv klang, end hvis man hæver stemmen eller ligefrem råber.”
Maria Burgård musikpædagog og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium
Inviter til at deltage på flere måder
Maria Burgård er ikke modstander af snak. Hun plæderer kun for, at det bruges med velvalgt omhu.
— Man skal blive bevidst om, hvornår man siger noget af vane, og hvornår man taler for at styrke børns sprog, eller fordi snakken er relevant for indholdet. Jeg fortæller historier imellem mine sange med børn, hvor det giver mening at spørge til, hvad de kan huske om for eksempel trolden fra sidste gang. Jeg er interesseret i at høre, hvilke ord og oplevelser de erindrer, og lader det måske glide over i et spørgsmål om, hvordan vi i dag skal komme ud til trolden. Jeg kunne spørge, om
det skal være med bus eller flyver, fordi jeg har to sange om det i ærmet.
Maria Burgård spørger også for at give børn en oplevelse af, at de er med til at bestemme og give dem flere måder at deltage på.
— Nogle børn sidder og lytter uden at synge med eller lave fagter. Især de små er observerende, men du kan se på børns øjne og krop, om de er opmærksomme, og det er vigtigt at respektere deres grænser. De skal ikke hoppe og danse, fordi jeg siger det, men fordi jeg giver dem lyst til det. Ofte får jeg at vide, at børn synger mine
sange, når jeg er gået hjem eller laver en sangleg derhjemme. Det vidner om, at de er aktive og deltager, uden at det i første omgang kan ses.
Når voksne tør synge og bevæge sig, selvom det ikke er perfekt, hjælper det også børn til at deltage på mange måder.
— Det er vigtigt, at voksne viser, at de ikke er verdensmestre, men alligevel øver sig, for det viser børn, at man ikke skal give op.
Kom i gang med mindre snak
SYNG INDEN FROKOST for at skabe fokus og gøre overgangen fra andre aktiviteter tydelig. Eller brug rim og remser – gerne med fagter – så børn uden talesprog kan være med. Undlad at forklare først, at nu skal I synge eller rime. Gå i gang og lad børnene følge trop! Bagefter kan du måske bare sige "Værsgo" og åbne madkasserne
eller øse op. Så viser din krop, hvad der skal ske.
GIV SYNGEBESKEDER frem for snakkebeskeder. Syng for eksempel "Nu skal vi ha’ støvler på" på melodien fra "Aura for Laura". Eller syng "Vi skal spiiise" ligesom børn kunne råbe fra toilettet "Jeg er fææærdig!".
START EN RUNDKREDS UDEN ORD. Stil dig med armene ud til siden, som om du vil tage nogen i hånden og lav måske en vinkende kom-kom-bevægelse med hænderne. Lad kropssproget være insisterende og interessant og opsøg eventuelt enkelte børn og grib deres hænder. Når der er dannet en rundkreds med alle børn, så sig ”1-2-3-SLIP” med lidt overdrevet, tydelig stemme og klask hænderne ned på låret. Lad børnene kopiere dine bevægelser. Sig derefter ”1-2-3-SID” og sæt dig hurtigt ned på gulvet. Det appellerer til børns konkurrencegen og trangen til at være hurtig eller komme først.
BRUG STEMMEN VARIERET. Hvisk for eksempel i stedet for at hæve stemmen. Det skærper børns opmærksomhed. Eller tal med intensitet og stemning, der passer til indholdet i en besked eller historie, så børn bliver nysgerrige og får lyst til at lytte.
Uddannet musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2009 med speciale i musikformidling for børn. Maria Burgård underviser i grundlæggende musikformidling på Det Jyske Musikkonservatorium og i babyrytmik, musik og bevægelse og børnekor. Hun holder også kurser for dagtilbud i at bruge musik, stemme, sang og bevægelse til at lave aktiviteter, kommunikere og styrke børns udvikling af sprog, krop og sanser. Maria Burgård har bl.a. udgivet bogen Musikleg – sjove musikalske aktiviteter i dagtilbud hos Dafolo.
