Aktive eventyr E-bog

Format: E-Bog
Forfatter(e): Lotte Salling
kr. 331,50
ekskl. moms
kr. 414,38
inkl. moms

Denne bog er en e-bog
Når du køber e-bogen, bliver bogen leveret til din mailadresse inden for 1 time. E-bogen er i epub-format, og bogen er DRM-beskyttet. Bogen bliver låst til én bruger og kan derfor ikke videresendes til andre.

Aktive eventyr – dialogisk læsning i børnehave og indskoling er en selvstændig fortsættelse af bogen Aktive fortællinger, rim og remser – dialogisk læsning med børn. Udgivelsen indeholder 30 eventyr, der alle fokuserer på, at børnene skal være aktivt deltagende under oplæsningen, både sprogligt og kropsligt. Eventyrene er alle omskrivninger eller gendigtninger af mere eller mindre kendte eventyr – tilsat Lotte Sallings skæve vinkler og sjove rim.

Hver historie indledes med en beskrivelse af, hvordan børnene kan deltage, for eksempel ved at gentage remser, gætte og snakke med på rimord eller lave bestemte fagter undervejs. Til hvert eventyr hører desuden en række fokusord, spørgsmål og ideer til aktiviteter. Materialet er særligt velegnet at bruge sammen med børn i 5-10-årsalderen.

Alle bogens illustrationer kan downloades fra hjemmesiden www.aktiveeventyr.dk. På den måde kan de eksempelvis vises på smartboard under oplæsningen.

Sådan skriver anmelderne:
folkeskolen.dk

Mange gode forslag til arbejdet med sprog og begreber i tilknytning til eventyr. Sproget i eventyrene er let tilgængeligt, illustrationerne er festlige og kan downloades, så de kan vises på et smartboard under oplæsningen. (…) Denne bog giver en rigtig fin håndsrækning til arbejdet med eventyr for de yngre aldersgrupper.

Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter

Fin og oplagt anskaffelse til børnebiblioteker og læringscentre på skolerne, hvor de vil kunne finde bred anvendelse i såvel undervisning som i fritid.

JAGOO

Jagoo gav bogen seks stjerner ud af seks: "Denne bog indeholder det, børn elsker: sjove tegninger, sjove historier med mening bag, bevægelse, gentagelser og rim og remser. Med den som redskab er det dejligt at arbejde med dialogisk læsning. (…) Med Lotte Sallings historier og Tom Kristensens tegninger kan alle kan være med, læsehestene, de stille børn, de vilde børn og dem, der altid er flygtet fra højtlæsningen, fordi de har haft dårlige oplevelser med det. (…) Denne bog giver ubegrænsede muligheder, og jeg synes, børnehaver og indskolinger skal anskaffe sig den og få den samme muntre og lærerige oplevelse, som jeg har fået.

Varenr.: 7160-193-0
ISBN: 9788771601930
Udgave måned/år: 03/13


Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?