Læringshistorier

Læringshistorier har længe været et udbredt redskab til pædagogisk dokumentation i newzealandske børnehaver. En læringshistorie indeholder en praksisfortælling fra hverdagen om det, barnet har lært, visualisering af tegn på læring, samt hvad det næste skridt i læringen er. Den følger således en bestemt struktur, men har særligt fokus på barnets egne fortællinger.

Læringshistorier består ofte af fysiske mapper med fotos, videoer og barnets egne hjemmelavede ting. De gør det muligt for pædagogen at undersøge mønstre i barnets læringssituationer: Hvad er barnet optaget af for tiden, og hvordan kommer dets motivation for læring til udtryk? Læringshistorier kan bruges af pædagogen som redskab til at dokumentere og udvikle såvel barnets læring som pædagogernes indsats for at stimulere det enkelte barn. De giver desuden et godt grundlag for at styrke barnets læringsidentitet og for dialog med forældrene, som også kan skrive med på barnets læringshistorie.

Bogen giver læseren en lang række praksiseksempler og fortæller om situationer, hvor børn forholder sig til omgivelserne på måder, der rummer muligheder for læring. Den sætter læring i relation til at opbygge barnets identitet som lærende, og den sætter fokus på den voksnes evne til at skabe muligheder for, at barnet oplever sig selv som lærende. Bogen henvender sig til pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i daginstitutioner, herunder vuggestuer, børnehaver og dagplejer.