Medieret læring og hjernens

Format: Bog
Sidetal: 262
Forfatter(e): Reuven Feuerstein, Louis H. Falik og Refael S. Feuerstein.
kr. 410,00
ekskl. moms
kr. 512,50
inkl. moms

Med bidrag af Shmuel Feuerstein
Forord af H. Carl Haywood
Dansk introduktion af Micki Sonne Kaa Sunesen

I denne bog præsenterer Reuven Feuerstein den menneskelige hjerne som værende påvirkelig og foranderlig gennem hele livet. Dermed gør han op med tidligere tiders tænkning om, at hjernen udvikler sig på en helt bestemt måde frem til et bestemt tidspunkt, hvorefter udviklingen holder op. Centralt i Feuersteins tænkning er, at deltagelse i socialt samspil, hvor mediering indgår, har en omfattende betydning for hjernens udvikling.

Gennem flere konkrete cases illustrerer han, hvordan mediering kan se ud i praksis. Feuersteins forskning er i tråd med den nyeste viden inden for neurovidenskaben, som ved hjælp af hjernescanningsteknologi har påvist, at en lang række hjernefunktioner kan modifi ceres gennem hele livet. Hans forskning skaber også et håb om, at vi bliver i stand til bedre at forstå forholdet mellem hjerne, udvikling og læring.

Bogen henvender sig til alle med interesse for forholdet mellem hjerne, kognition og pædagogik og kan med fordel læses af forskellige fagfolk som psykologer, konsulenter, lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, ligesom den kan bruges på uddannelserne inden for disse fagområder.

Se indholdsfortegnelse og forord til bogen

'Teoretikere og andre tænkere håber normalt, at deres værk kan være med til at ændre verden til det bedre, og nogle gange – som i Feuersteins tilfælde - lykkes dette.' - H. Carl Haywood, Vanderbilt University

'Er Medieret Læring indenfor din begrebsverden, så er denne bog et must for dig. Bogen hører til i den tunge ende og selve bogens kreative tilblivelse er et eventyr for sig. Jeg læste bogen i bidder og heldigvis er den inddelt i 10 kapitler. Jeg er blevet indført i en viden jeg ikke havde før og føler mig i den grad beriget. Jeg sidder tilbage med et stort spørgsmål om hvorfor jeg ikke har stødt på Feuerstein før i min lange aktive virke som lærer.' - AKTbladet

'Det er en fantastisk udgivelse. En af de bøger som bliver siddende i kroppen længe efter endt læsning, og som man vender tilbage til og læser igen. En bog, som kan få stor betydning for, hvordan undervisning tilrettelægges. Bogen anbefales på det kraftigste til interesselæsning - samt til brug på lærerbiblioteker, pædagogiske uddannelsessteder samt andre steder, hvor viden om hjernen har relevans.' - Udtalelse fra Danske Biblioteksmedier.
Ingen anmeldelser endnu.
Varenr.: 7402
ISBN: 9788771603774
Udgave måned/år: 10/17

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?