Snak om det…med alle børn

– En bog om følelser i familien
Format: Bog
Sidetal: 56
Forfatter(e): Karen Glistrup
kr. 191,00
ekskl. moms
kr. 238,75
inkl. moms

Vi skal snakke med børn om den virkelighed, de er en del af – også når vi voksne har det svært.

Bogen her inspirerer til god snak mellem børn og voksne om emner, som kan være følsomme. Den henvender sig til børn og voksne fra børnehaven til udskolingen, da den kan læses og bruges på mange måder.

Teksten ved det grå ikon er skrevet for børn og unge, men den er også god at læse for voksne. Teksten med tonet baggrund er skrevet til de voksne, men store børn vil måske læse med.

Børn sanser alt. Også det, som vi helst ville skåne dem for, når vi voksne selv har det svært indeni på grund af sorg, en psykisk lidelse, en kompliceret skilsmisse, alvorlig sygdom eller andre belastende livsomstændigheder.

Tavshed om det smertefulde gør børnene usikre og planter følelser af skyld, skam og forkerthed.

Bogen skaber en anledning til at tale sammen om det, der er svært. Og gennem ord og billeder kan barnet hjælpes til at sætte ord på sine følelser.

Sådan skriver anmelderne:
Tidsskriftet Specialpædagogik

"Karen Glistrup bidrager med en vigtig og hjælpsom bog, der gennem fortællende billeder og ord skaber forståelse for alle de svære tanker og følelser, der kan fylde indeni. Bogen giver redskaber, viden og ideer, der kan inspirere til at hjælpe børn med at blive mødt i den virkelighed, de er en del af og hjælpe forældre og deres fællesskab med at åbne op, så børn og voksne sammen kan få snakket om de smertefulde ting." 

Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad

En ”snak om og sammen bog”. Om de sygdomme man ikke direkte kan se, men som børn meget hurtigt fornemmer og har problemer med at forstå. Kender du et barn, og det gør du helt sikkert som har psykisk sygdom inde på livet så er denne bog et MUST. Så enkelt kan det siges, og Pia Olsens illustrationer elsker jeg bare. De er følsomme og forstår at kommunikere en stemning og sindstilstand.


Vi skal snakke med børn om den virkelighed, de er en del af – også når vi voksne har det svært. Bogen inspirerer til en god snak mellem børn og voksne om emner, som kan være følsomme. Den henvender sig til børn og voksne fra børnehaven til udskolingen, da den kan læses og bruges på mange måder.

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary i bogens forord

”Bogen Snak om det... er god og hjælpsom. Ord og billeder fortæller om det, som er så svært at forklare. De fortæller om, hvad vi kan gøre for at holde os sunde i sindet. Bogen hjælper os med at tale om vores tanker og følelser. Dét er nemlig sundt for både børn og voksne.”


 

Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med.

”I kampen mod depression er behandling alene ikke nok. Information er også afgørende. Der er brug for bøger, som afmystificerer, og bogen her indfrier således et meget stort og vigtigt behov.”


 

Susan Hart, cand.psych., ph.d.

”Man skulle tro, at det er så enkelt, og alligevel er det så svært at være sammen om det, der er svært. Børn har brug for trygge og nærværende voksne for at have tillid til, at deres indre mol-melodier bliver hørt, så de kan trives og udvikle sig. Det er vores generations vigtigste bidrag til at bryde den sociale og psykologiske arv. Godt, at der findes en Karen Glistrup til at hjælpe os med at huske det dybt mellemmenneskelige i al sin enkelthed!”


 

Varenr.: 8173
ISBN: 9788772342320
Udgave måned/år: 05/22

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?