Den rigtige slags forkert

– Psykologisk tryghed og teorien om at fejle på den gode måde
Format: Bog
Sidetal: 346
Forfatter(e): Amy Edmondson
kr. 412,00
ekskl. moms
kr. 515,00
inkl. moms

En bog, der vil ændre vores forhold til fejl og nederlag – fra den anerkendte og prisvindende forsker i psykologisk tryghed, Amy Edmondson.

Vinder af Business Book of the Year 2023 i Financial Times.

Forord af Christian Ørsted.

Normalt tænker vi på fiasko som det modsatte af succes, og vi står ofte mellem to fiaskokulturer: Den ene kultur vil undgå fejl og deres konsekvenser for enhver pris og kalder på en nulfejlskultur, mens den anden går den modsatte vej og anbefaler, at vi fejler mere og oftere. Hvis det var så simpelt, ville vi helt sikkert være bedre til at lære af fejl og undgå dem, men det er alt andet end simpelt. I begge kulturer overses nemlig en væsentlig detalje: At der er forskel på fejl og dermed også på, hvordan de skal håndteres. Som følge heraf går vi glip af muligheden for at fejle på en god måde.

I Den rigtige slags forkert giver Amy Edmondson os et rammeværk for, hvordan vi kan tænke og tale om fejl, og hvordan vi kan fejle på den gode måde. Edmondson skelner mellem tre fiaskoarketyper:

  • Basale – fejl og fejltrin, som kan undgås med omhu og viden.
  • Komplekse – et samspil mellem flere faktorer, som kalder på åbenhed, så deres konsekvenser kan stoppes, inden de vokser sig store.
  • Intelligente – nødvendige fiaskoer og eksperimenter, der gør, at vi kan udvikle os og lære nyt.

Edmondson viser os, hvordan vi kan minimere de uproduktive fejl, og hvordan vi kan lave flere af de fejl, der er den rigtige slags forkert, og lære af både succes og nederlag. Bogen lærer os, hvordan vi og vores organisationer kan omfavne vores egen fejlbarlighed, og hvordan en psykologisk tryg kultur kan hjælpe til at tale åbent om fejl og eksperimentere og afprøve nye ting – også selvom vi risikerer at fejle på vejen.

Bogen henvender sig til alle os fejlbarlige mennesker, der ønsker at gøre det godt professionelt såvel som privat som forældre, venner og mennesker.

Sådan skriver anmelderne:
Folkeskolen

Ikke desto mindre er alle artiklerne i denne antologi læseværdige og inspirerende. De kan danne udgangspunkt for diskussion af, hvad vi vil med skolen i fremtiden.

Lederstof.dk

"Når man fejler, kan det føles som det værste, der nogensinde er sket. Men det er det jo ikke. Vær forberedt på, at du kommer til at fejle, og når du ærgrer dig allermest, så fortæl dig selv, at ærgrelsen nok skal gå over, og fokuser på det, du har lært af at det," siger Amy Edmondson i et interview med Lederstof.dk, december 2023. Læs interviewet med Amy Edmondson

Pernille Poulsen, DBC

Intelligent indspark der bør kunne skabe debat i forhold til nulfejl kulturen. Derfor er den også som egnet til brug (for lærerne) på skoler og andre uddannelsesinstitutioner eller som debatoplag. 

Djøfbladet

Psykologisk tryghed er en grundstemning i teams, hvor medarbejderne tør tage chancer uden frygt for repressalier. Hvor de tør sige deres mening, prøve nye ting af, udfordre hinanden – og begå fejl.

I ’Den rigtige slags forkert’, som netop er udkommet på dansk, zoomer Edmondson ind på fejlene. Og det er der kommet en rigtig fin bog ud af … I bogen – som i det hele taget stråler af analytisk overskud – skelner hun mellem basale fejl, komplekse fejl og intelligente fejl.

Varenr.: 8194
ISBN: 9788772342719
Udgave måned/år: 10/23
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?
Få succes med mellemformer

Kombiner almen- og specialundervisningen og skab et et inkluderende læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle. Lær at arbejde med UDL, Nest og psykologisk tryghed.

 

Book din plads i dag!