10 tanker om digital dannelse

Format: Bog
Sidetal: 164
Forfatter(e): Stine Liv Johansen
kr. 196,50
ekskl. moms
kr. 245,62
inkl. moms

Mange af os spillede computer i 1980’erne, kom på internettet i 1990’erne og de sociale medier i 2000’erne. Så hvorfor halter debatten om de digitale teknologier stadigvæk bagefter – hvorfor skaber den ofte mere forvirring end afklaring?

I dag fletter de digitale teknologier og medier sig ind i stort set alle aspekter af vores liv – privat, på skolerne, på jobbet, i offentligheden og i den demokratiske samtale.

Når vi udfordres af det digitale, efterspørger vi mere digital dannelse. Men hvad er det egentlig, vi skal dannes til? Hvad består relevant digital dannelse af i det 21. århundrede? Og hvad skal der til, for at børn, unge og voksne bliver digitalt dannede?

Denne bog vender og drejer begrebet ’digital dannelse’. For: Hvis digital dannelse er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Stine Liv Johansen er ph.d. i medievidenskab, lektor i børns medier ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge.

Sådan skriver anmelderne:
Ove Christensen i Kulturkapellet, juli 2022

Der er rigtig mange gode overvejelser og refleksioner i 10 tanker om digital dannelse. Tankernes udspring er tydeligvis medievidenskabelige, som forfatteren selv gør opmærksom på. Dette gør, at digital ofte bliver forstået inden for en kontekst af digitale medier, som jo også er her, man finder den største interesse i den offentlige debat. Og her er forfatteren virkelig god til at nuancere og afbalancere holdninger til anvendelsen af digitale medier på en måde, der lægger op til læserens medrefleksion.


Læs hele anmeldelse her.

Alt om data, juni 2022:
Ny bog om digital dannelse: “Drop skærmskam og tag det digitale liv seriøst”

Skru ned for skærmskam og dårlig samvittighed, og fyr op for nysgerrighed, indsigt og forståelse. Sådan lyder et par af opfordringerne i bogen “10 tanker om digital dannelse”, der har til formål at inspirere til mere refleksion og flere nuancer i samtalen – både i børne- og voksenhøjde.

Læs artiklen her


 

Varenr.: 8151
ISBN: 9788772341750
Udgave måned/år: 06/22
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?