Teknologisk Literacy E-bog

Format: E-Bog
Sidetal: 220
Forfatter(e): Johannes Fibiger og Uffe Lyngdal
kr. 243,00
ekskl. moms
kr. 303,75
inkl. moms

Denne bog er en E-bog
Når du køber e-bogen, bliver bogen leveret til din mailadresse inden for 1 time. E-bogen er i epub-format, og bogen er DRM-beskyttet. Bogen bliver låst til én bruger og kan derfor ikke videresendes til andre.

I gamle dage bestod literacy i at kunne læse og skrive. Literacy er afledt af ordet bogstav, dvs. at man, når man på engelsk er literate, mestrer en kulturs sprogkoder. I dag er literacy-begrebet blevet udvidet med multimodale tegn, kommunikation i nye formater og genrer (fx film og podcast) og forståelsen for, at samfundets repræsentationer af virkeligheden ikke nødvendigvis er sande. Internettet har forstærket behovet for at undervise i fake news og kildekritik. Sociale medier har nødvendiggjort, at man underviser i diskurser og ansigtsløs kommunikation.

Denne bog handler om at undersøge, hvad teknologier er, kan og gør i vores samfund og især i skolen. Når vi bruger de tre verber, ’er’, ’kan’ og ’gør,’ skyldes det, at teknologier ikke er det, de gør. En mobiltelefon er egentlig bare en række kredsløb med processor, antenne, trykfølsom skærm, højtaler og mikrofon. Men det, den har gjort ved vores liv, har været radikalt. Telefonen kan nemlig mange ting, fx gå på nettet, skabe kommunikation over store afstande og fungere som tv, radio og opslagsværk. Og meget mere.

For 20 år siden talte man om IT som noget fremmed, der skulle integreres i undervisningen. I dag er teknologier ikke længere noget ydre, der skal integreres – de er blevet en del af os selv. Enhver elev og lærer anvender en mobiltelefon mange gange om dagen, og i dag kan mange typer undervisning ikke klares uden skærm og internetadgang. Det er ikke mindst ambitionen med denne bog at blive klogere på, hvad teknologier er, kan og gør, når vi bruger IT i undervisningen.

 

Sådan skriver anmelderne:
Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad

"Jeg har savnet denne bog, specielt fordi jeg er vokset op i en tid hvor ordet literacy ikke eksisterede. Bogen "Teknologisk literacy" bringer os på fornemmeste vis ind i det 21. århundrede , bravo! De særdeles kompetente forfattere, johannes Fibiger og Uffe Lyngdal Sørensen, fortæller i et levende og let forståeligt sprog samt en god layout om teknologisk literacy. Bogen spænder vidt fra Aristoteles og til David Sax. Jeg er blevet meget klogere på teknologisk literacy. En bog der ikke bør mangle på nogen uddannelsesinstitution".
Specialpædagogisk månedsblad, 2022

Folkeskolen, oktober 2022

"'Teknologisk literacy' er en til tider tung akademisk bog, der har en forkærlighed for svære begreber og krøllede sætninger. Det til trods lykkedes bogen med at sætte gang i de yderste hårsække og introducere interessante vinkler og perspektiver på debatten om teknologier i hverdagen, i uddannelsesinstitutionerne og i samfundsmæssige organer. Især kapitlet om literacy er på mange måder befriende, idet at de sætter hegnspæle op og giver en ramme for analyse og vurdering af feltet."


Læs hele anmeldelsen her

Lektørudtalelse, DBC af Henrik Munch Jørgensen

Literacy-begrebet har ændret sig i takt med de digitale teknologiers indtog. Før handlede literacy om tekster. Nu handler det også om bl.a. levende billeder, lyde og multimodale tegn. Bogen undersøger denne udviklings betydning for samfundet, skolen og for selve undervisningen. For lærere og lærerstuderende.


Det er en virkelig interessant bog. En af de bøger man ikke lægger fra sig før endt læsning. En bog, som klæder undervisere godt på til at kunne undervise i en multimodal, digital verden.


Virkelig velskrevet og interessant udgivelse for alle med engagement i undervisning og dannelse af børn og unge. En oplagt grundbog til læreruddannelsen, som også bør stå på hylden på lærerbibliotekerne og folkebibliotekerne.

Varenr.: 7234-257-3
ISBN: 9788772342573
Udgave måned/år: 1
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?