Pejlemærker E-bog

– en guide til det personlige lederskab
Format: E-Bog
Sidetal: 282
Forfatter(e): Henrik Stockfleth Olsen
kr. 156,00
ekskl. moms
kr. 195,00
inkl. moms

Denne bog handler om, hvordan man som skoleleder kan arbejde med det personlige lederskab. Det personlige lederskab er tæt koblet til lederen som menneske, fordi personlige egenskaber, præferencer, personlighed, værdier og lederens etiske ståsted kommer til syne i de konkrete ledelseshandlinger – især i relationer og dermed i kontakten med de medarbejdere, som i skolekonteksten løser opgaven tæt på eleverne.

Bogen bygger på tre grundlæggende antagelser: 1) at ledelse er et fag, og at det i vid udstrækning er muligt at tilegne sig de kvalifikationer, som er nødvendige for at indtage rollen som leder; 2) at ledelse er et personligt anliggende, og at hver leder udfylder rollen på sin helt unikke måde, hvilket giver rollen som fx afdelingsleder et helt særligt personligt udtryk, som er forskelligt fra afdelingsleder til afdelingsleder; 3) ledelse er et menneskeligt anliggende og afspejler det enkelte menneskes helt fundamentale overbevisninger og værdier.

Målet er, at bogens temaer og refleksionsspørgsmål kan tilbyde nuværende og spirende skoleledere en mulighed for at finde deres egne pejlemærker og ståsted i jobbet som leder. At finde frem til en personlig meningsfuld ramme for ledelsesopgaven i en tid, hvor der er store forventninger fra højre og venstre til, hvad skolen og dermed ledelse og medarbejdere sammen skal kunne udrette.

Sådan skriver anmelderne:
Christina Hostrup, Folkeskolen.dk

Bogen er velskrevet, og det er tydeligt, at forfatteren har meget på hjerte og samtidig ved, hvad han taler om. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der har interesse for ledelse i folkeskolen. Til ledere, nye som gamle, til professionelle med ledelsesopgaver og til alle dem, der har lyst til måske at hoppe forsigtigt ud i ledelsesrummet … Bogen er en grundig, betydningsfuld og hjælpsom gennemgang til både nye, kommende og erfarne leder. Den giver indsigt og stof til eftertanke og gode bud på, hvordan man som leder kan kvalificere sin ageren og håndtere den vigtige opgave, man har: at skabe de bedste rammer for børn og unge i den danske folkeskole.


Læs hele anmeldelsen her

Lektørudtalelse, Dansk bibliotekscenter, Henrik Munch Jørgensen

"Bogen er et godt værktøj for nuværende og kommende skoleledere til at skabe deres egen ledelsesstil, som passer til dem som menneske. Et godt værktøj til at overleve en krævende stilling i et krydsfelt mellem mange forskellige forventninger og krav". 

Varenr.: 7234-207-8
ISBN: 9788772342078
Udgave måned/år: 1
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?