Med denne piktogramkasse får du alt, hvad du har brug for til at skabe fleksible og overskuelige dags- og lektionsskemaer med magnetiske piktogrammer.
Kassen indeholder en guide med inspiration til at kombinere piktogrammerne, så de passer til både din årgang og klasse, samt kartotekskort, som gør det nemt at organisere temaer og fokusområder.
Piktogrammerne er farvekodede for at støtte visuel struktur i undervisningen, hvor fx blå repræsenterer matematik, rød er for dansk, og gul for idræt og bevægelse. Designet er udviklet i samarbejde med skoleelever og pædagogiske eksperter for at sikre et visuelt udtryk, der er modent og brugervenligt for alle i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.
Materialerne er skabt til almenundervisning, men fungerer også effektivt i specialpædagogiske miljøer. De er blevet testet på flere skoler for at sikre, at de er anvendelige i praksis og gavner både lærere, pædagoger og elever.
Løbende vil der være mulighed for at tilkøbe ekstra materialepakker, som passer i kassen, fx aktiviteter til frikvarter, pausehjørne eller materialer om datoer og årstider. Skriv til Dafolos kundeservice, hvis du ikke kan finde de pakker, du søger.