Inklusion i de almene fællesskaber

– Et nyt børnesyn i dagtilbud og skoler
Format: Bog
Sidetal: 159
Forfatter(e): Nicolaj Ejler med Christoffer Granhøj Borring

Et voksende antal børn og unge trives ikke i skolen, og mange pædagoger, lærere og ledere har svært ved at finde løsninger, der fungerer, og ved at overskue opgaven med at udvikle og undervise børn med forskellige behov og udfordrende adfærdsmønstre.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan skabe almene fællesskaber i dagtilbud og skoler, hvor flere børn med forskellige udfordringer kan deltage, trives og lære? Det handler denne bog om.

På baggrund af input fra hundredvis af børn og unge og deres forældre, fagprofessionelle og ledere giver bogen konkrete eksempler og kvalificerede bud på, hvordan vi kan lykkes med at inkludere mange flere børn i de almene fællesskaber, skabe de nødvendige rammer og kvalificere pædagoger og lærere til at skabe gode læringsrum for alle børn.

Sådan skriver anmelderne:
Jesper Carlsen, kommunaldirektør, Rebild Kommune

”Bogen leverer en nødvendig vejviser til fremtidens inklusion. Med gode praksiseksempler og et insisterende blik på et nødvendigt børnesyn leverer Nicolaj Ejler en refleksionsramme for et af de vilde problemer i vores samfund. Midt i debatten om mistrivsel og skolevægring giver bogen os konkrete værktøjer og eksempler på, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe plads til alle børn i fællesskabet.” 

Marco Damgaard, borgmester, Herlev Kommune

”Denne bog sætter fokus på et af vor tids største udfordringer, nemlig den svære inklusion på børne- og ungeområdet. Inklusion og trivsel er yderst vigtige, men også følsomme politiske emner. Bogen er i mine øjne et tiltrængt og kvalificeret bidrag til hele diskussionen om bedre og mere inkluderende almene fællesskaber og kommer med konstruktive og opmuntrende perspektiver til vores fælles udfordringer. Hvis du arbejder med børn og unge og har et politisk ansvar for disse områder, så er denne bog absolut værd at læse.”

Nanna Lohman, direktør for børn, unge og uddannelsesområdet, Næstved Kommune

”Denne bog er et nødvendigt og modigt bidrag til den omstilling, vi står i på børn‑ og ungeområdet. Med solid forskning, praksisnære analyser og overbevisende cases viser den, at løsningerne findes i fællesskaberne – når vi tør ændre mindset, organisering og ledelse. En bog, der udfordrer vanetænkning og giver både retning og mod til at handle.”

Lene Tanggaard, professor, Aalborg Universitet

”Denne bog viser, hvorfor vi skal styrke skolen som fællesskabets arena. Den viser, at en styrkelse af almenområdet og den almindelige skolehverdag vil gavne alle elever. Her skal vi, i overført forstand, plante, så alle træer kan vokse og gro. Det kræver en dedikeret indsats for alle skolens aktører og fra skolens omverden. Det skaber muligheder for, at alle elever kan deltage og gøre en indsats. Bogen er en aktuel og frisk beretning fra skolens praksis med en dejlig kombination af indsigter fra forskning og eksempler fra udviklingsarbejde og interviews. Man får lyst til at sige: Sæt i gang.” 

Varenr.: 8371
ISBN: 9788772345390
Udgave måned/år: 06/26
På vej
kr. 259,00
ekskl. moms
kr. 323,75
inkl. moms

Leveringstid: Uge 25

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?