Sprogmod
Hvordan skaber vi undervisning, hvor flere elever tør bruge sproget, stille spørgsmål og afprøve formuleringer – også når ordene ikke er helt på plads?
Sprogmod præsenterer sprogmodighedsmodellen og viser, hvordan lærere i alle fag kan styrke elevernes sproglige deltagelse. Du får konkrete redskaber til planlægning, observation og evaluering samt eksempler fra co-teaching, projektbaseret læring og legende undervisning.
Sproglig deltagelse er en forudsætning for læring i alle fag. Alligevel er det ikke alle elever, der har mod på at sætte ord på deres tanker, stille spørgsmål eller deltage i faglige samtaler.
Med afsæt i forskning og erfaringer fra praksis introducerer forfatterne sprogmodighedsmodellen, der hjælper læreren med at undersøge og udvikle undervisningens muligheder for sproglig deltagelse.
Modellen består af fire parametre:
• Trygge deltagelsesformer
• Kropslige erfaringer
• Sproglige ressourcer
• Stilladsering og støtte.
Bogen omsætter modellen til konkrete didaktiske redskaber, som kan bruges før, under og efter undervisningen. Gennem praksiseksempler fra forskellige fag viser forfatterne, hvordan elever kan få flere muligheder for at bruge og udvikle sproget gennem samtaler, undersøgelser, leg, bevægelse og samarbejde.
Husk at se under ”Supplerende materialer”, hvor du d 11/10 kan finde en masse spændende indhold.
Bogen henvender sig til lærere i alle fag samt pædagoger, vejledere, lærerstuderende og skoleledere.