Terningerne er kastet

– Et nyt uddannelsessyn tager form
Format: Bog
Sidetal: 116
Forfatter(e): Stina Vrang Elias

Inden for de seneste år er reformerne skyllet ind over uddannelsesområdet. Uddannelser nedlægges, forkortes og tilrettelægges på nye måder. Tilsammen peger det mod et grundlæggende nyt uddannelsessyn.

På tværs af reformerne tegner der sig et politisk ønske om, at:

• uddannelse skal være en livslang affære

• der skal skabes en ny balance mellem teori og praksis

• lang uddannelse ikke længere skal trumfe kort uddannelse.

Det er fundamentale forandringer. Men hvordan vil unge og deres forældre tage imod de nye uddannelsesveje? Og hvordan skal skole- og uddannelsesledere omsætte reformerne til virkelighed?

Denne bog tegner et landkort over de mange reformer, tænkningen bag dem og de kulturelle spændinger, de møder. Samtidig undersøger bogen, hvordan de mange forandringer påvirker hinanden, og hvordan de kan blive afsæt for et uddannelsessystem med mere plads til læringslyst, nysgerrighed og uddannelsesglæde.

Stina Vrang Elias er stifter af og administrerende direktør i Tænketanken DEA og har arbejdet med skole- og uddannelsespolitik siden begyndelsen af 1990’erne. Derudover sidder hun på en række tillidsposter i uddannelses- og forskningsinstitutioner samt i forskellige råd, nævn og udvalg.

Ingen anmeldelser endnu.
Varenr.: 8405
ISBN: 9788772345789
Udgave måned/år: 11/26
På vej
kr. 160,00
ekskl. moms
kr. 200,00
inkl. moms

Leveringstid: Uge 49

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?