Handelsbetingelser

 

Almindelige forhold

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende mellem Dafolo og kunden med mindre andet er aftalt. Derudover henvises der til Dafolos generelle forretningsbetingelser, der kan ses på www.dafolo.dk

 

Priser

Priser på www.dafoloforlag.dk. vises ekskl. moms. Når du kommer til bogkortet for hver enkelt bog, så vil prisen blive nævnt både ekskl. moms og inkl. moms. Ved  indkøbskurven er prisen "I alt til betaling" inkl. moms. Priserne gælder ved køb hos Dafolo. Boghandlere og andre forhandlere kan have særskilte prisaftaler.

 

 

Miljø- og energibidrag

Ved køb på dafoloforlag.dk opkræves et miljø- og energibidrag på 3,5% dog max. 2.000 kr. ekskl. moms pr. faktura. Miljø- og energibidraget dækker nogle af de stigende omkostninger til energi, vi bliver pålagt af vores leverandører. Desuden dækker miljø- og energibidraget de lovpligtige, statslige energi- og miljøafgifter i Danmark og EU til f.eks. emballage- og affaldsgebyrer. Miljøgebyret indeksreguleres hvert år den 1. juli – første gang 1. juli 2023.

 

 

Fakturakøb for offentlige og private virksomheder

Offentlige og private virksomheder, der har et EAN- eller et CVR-nummer har mulighed for at bestille varer på www.dafoloforlag.dk.dk med en betalingsfrist på 14 dage efter modtagelse af varen. Ønsker kunden at handle på denne måde, skal kunden oprettes som bruger og være logget på med brugernavn og adgangskode for at kunne bestille.

Ved afsendelse af varen fremsendes en elektronisk faktura med betalingsoplysninger via mail og for offentlige virksomheder via EAN fakturering.

 

Direkte bestilling og betaling

Kunder, der ønsker at købe produkter, men ikke er oprettet som bruger, kan lægge varer direkte i indkøbskurven og betale med følgende betalingskort: Dankort, Visa, Visa electron, MasterCard og Maestro samt MobilePay. Pengene bliver trukket, når varen afsendes fra Dafolo. 

 

Aftaleindgåelse

Aftalen er indgået og bindende, efter du har klikket på "Afslut ordre".

 

Abonnementer

Opsigelse af abonnementer skal ske senest to måneder før den årlige fakturering. Herunder kan du se tidspunkterne for fakturering af vores abonnementsprodukter:

  • Sociale ydelser faktureres i januar
  • Paideia faktureres i maj
  • Ledelse i morgen faktureres i august

 

Levering og leveringsomkostninger

Leveringstiden er som udgangspunkt den følgende hverdag. På dafoloforlag.dk kan du også forudbestille udgivelser til fremtidig levering.

Hvis kunden har bestilt flere varenumre, og Dafolo alene kan levere en del af dem, vil Dafolo foretage en dellevering. Kunden vil få bekræftet, at ordren er modtaget. For delleveringer vil det kun være de faktisk leverede varer, der faktureres.

 

Dafolo kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer, men vil altid bestræbe sig på rettidig levering.

 

Fragt

Alle varer sendes med PostNord, GLS eller DAO. Fragtomkostninger fremgår af indkøbskurven ved afgivelse af ordre.

 

Udland

For bøger, der skal leveres i udlandet (andre lande end Danmark) kontakt forlag@dafolo.dk

 

Levering af digitale materialer

E-bøger eller adgang til digitale portalløsninger, leveres via en e-mail, som indeholder et link til download. Leveringstiden for digitale produkter vil normalt være indenfor 1 time, afhængig af hvor hurtigt e-mailen med download-linket når frem til din mailboks. For ud for fremsendelse af e-mailen med dit digitale materiale modtager du en ordrebekræftelse.

Leveringen af digitale materialer er gratis.

 

Kopibeskyttelse af e-bøger

Adobe Digital Editions er det program, du skal bruge til at læse e-bøger med. Det er et gratis reader program, som er nødvendigt for at læse DRM beskyttede (kopibeskyttede) e-bøger. Det vil sige, at programmet skal være installeret, inden du downloader e-bogen.

 

Programmet downloades fra Adobes web site

 

Vi gør opmærksom på, at e-bogen er ophavsretligt materiale, der ikke må videregives til brug af andre end køberen.

 

Reklamation

Hvis de leverede varer er behæftet med fejl, eller ikke svarer til det bestilte, betaler Dafolo returportoen. Det kræver, at du henvender dig til Dafolo pr. telefon eller e-mail og forklarer problemet. Enten sender vi en returpakkeseddel, som du skal bruge, når du returnerer varerne, eller også laver vi en aftale med postvæsenet om at afhente pakken.

 

Returnering

Varer kan returneres til Dafolo, når der er truffet aftale herom senest 14 dage efter modtagelsen. For lagervarer, der er returneret i ubrugt og salgbar stand krediteres købsprisen. Fragt og leveringsomkostninger krediteres ikke.

 

Varerne returneres til:

Dafolo A/S

Att. Forlaget

Suderbovej 22-24

9900 Frederikshavn


Kunden skal selv betale returportoen, og kunden har ansvaret for varen under forsendelsen. Derfor kan det være en god ide at sende returvarer som pakkepost - så har kunden nemlig postvæsenets kvittering som dokumentation. Det vil lette vores behandling af returordren og minimere ekspeditionstiden, hvis kunden vedlægger faktura (eller en kopi af fakturaen) for de varer, der returneres. Hvis kun en del af det leverede returneres, skal det markeres tydeligt.

 

Der er 14 dages retur- og fortrydelsesret på e-bøger, såfremt det tilsendte link ikke har været downloadet.

 

Kreditering af returnerede varer

Hvis kunden returnerer en del af kundens varer, sender vi inden 8 dage en kreditnota for at godtgøre det returnerede. Som kunde er kunden i øvrigt omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske Markedsføringslov og den danske Lov om visse Forbrugeraftaler.

 

Behandling af kundeoplysninger

Når kunden afgiver en bestilling på www.dafoloforlag.dk, giver kunden sit samtykke til, at Dafolo må registrere de afgivne oplysninger til brug for ordrebehandling og bogføring i henhold til persondataforordningen. Vi videregiver ikke kundens oplysninger til tredjepart.

 

Produktinformation

Der tages forbehold for fejl og prisændringer i oplysninger på hjemmesiden. Der tages ligeledes forbehold for ukorrekt billedmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Dafolo.

 

Force Majeure

Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det Dafolo for ethvert ansvar, og Dafolo forbeholder sig ret til at udskyde leveringen.

 

01.07.2020