Anette Prehn

Her på siden finder du en oversigt over bøger skrevet af Anette Prehn.

 

Om Anette Prehn

Anette Prehn (1975) er en dansk sociolog, foredragsholder, underviser, forfatter og forskningsformidler med speciale i anvendt hjerneforskning i læring, ledelse, pædagogik og mental trivsel. Læs mere om Anette Prehns arbejde her: www.hjernesmart.dk

  

Udover at være forfatter til en række anmelderroste bøger, har Anette Prehn modtaget to priser: “Årets underviser – ledelse og coaching” i 2009 ved den norske konference Confex. Og ”Aakjærprisen” i 2024. Seks ministre betroede Anette Prehn formandsposten i Det Nationale Stresspanel i 2018 og 2019.

 

Udover at være forfatter til en række anmelderroste bøger, vandt Anette Prehn i 2009 prisen som “Årets underviser – ledelse og coaching” ved den norske konference Confex. Anette Prehn er desuden formand for det Nationale Stresspanel.

 

Bøger af Anette Prehn

Anette Prehn står bag en række anmelderroste bøger om hjernens spilleregler. Bl.a. har hun skrevet Hjernesmart-serien, som består af bøgerne Hjernesmarte børn (2015), Hjernesmart pædagogik (2015), Hjernesmart ledelse  (2016) og Hjernesmarte vaner (2025).

 

Anette Prehn står også bag serien Hjernevenner: Syv minibøger skrevet til børn og unge (fra 10 år og opefter). Bøgerne er skrevet på en måde, så læseren bliver klogere på, hvordan hjernen fungerer og kan gøres til en medspiller i hverdagen. Hjernevenner er også udgivet som én samlet bog. 

 

Serien Menneskekender består af tre minibøger, der forklarer socialpsykologi i øjenhøjde for teenagere. Minibøgerne hjælper unge med at handle mere værdibaseret: At opdage optræk til gruppepres, lemmingeffekt og tilskuertrang og i disse situationer evne at tilvælge værdier som EmpatiMod og Ansvar.

 

Billedbøgerne Udbryderkongen og Indbrudstyven samt Lille Stens rejse lærer yngre børn (3 til 10 år), at det, der sker, kan betragtes fra ret forskellige vinkler. Billedbøgerne udvider børns univers ved at rime og tilbyde aflæsning af ansigtsudtryk i historierne.

 

Anette Prehns bøger er desuden udgivet som e-bøger og lydbøger, og der er blevet solgt langt over 100.000 eksemplarer af hendes bøger i Danmark alene. Flere af Anette Prehns bøger er oversat til andre sprog, bl.a. engelsk, tysk, russisk og kinesisk.

 

Bøgerne henvender sig til alle, der er interesseret i at lære mere om, hvordan hjernens spilleregler fungerer. De kan med fordel læses af pædagoger, lærere, forældre og andre, som dagligt indgår i relationer med børn og unge i alderen 3-18 år.

 

Se vores udvalg af bøger af Anette Prehn her: