Stol på, at I og forældrene ønsker det samme

Tekst
Signe Bjerre
Foto
Anders Hviid
Dagtilbuddene kan gøre en reel forskel for børnene, hvis de samarbejder med forældrene. Undersøgelser viser samtidig, at de fleste forældre faktisk gerne vil have hjælp til, hvordan de støtter deres børns udvikling. Men målet for samarbejdet skal være tydeligt, siger lektor og forfatter Stine Elverkilde.
#2 oktober 2021

Fra undersøgelser ved vi, at forældre faktisk ønsker, at de voksne i dagtilbuddet er tydelige omkring, hvad man kan gøre derhjemme, for at hjælpe ens barns udvikling på vej.

 

— Vi ved fra forskningen, at det fremmer barnets læring, udvikling og trivsel, hvis de voksne i barnets liv samarbejder om de mål, man har for barnet. Samtidig ved vi, at forældre efterspørger mere viden og hjælp til at støtte deres børn. Den viden har de fagprofessionelle ude i daginstitutionerne. Så der er gode forudsætninger for at skabe et godt samarbejde, siger lektor og forfatter Stine Elverkilde, der er aktuel med bogen Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer fra Dafolo. 

 

Hun peger på en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der viser, at 71 procent af alle forældre i daginstitutioner ønsker hjælp til deres børns læring, men 60 procent oplever ikke at få den. Det samme gælder hjælp til, hvordan de kan støtte deres børns sproglige udvikling. Her ønsker 50 procent af forældrene hjælp, og lige så mange oplever ikke at få den. 

 

— De fleste forældre vil gerne samarbejde og have redskaber til, hvad de kan gøre for at støtte deres børn. Både når det gælder sproglig udvikling og sociale relationer, men også i forhold til at hjælpe barnet med at blive mere selvhjulpen, siger Stine Elverkilde. 

 

Forældreinvolvering gør en forskel

Når Stine Elverkilde taler om forældresamarbejde med inddragelse af hjemmelæringsmiljøer, taler hun om et samarbejde, der går på tværs af dagtilbuddet og hjemmet. 

 

— Det som forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer kan, er at skabe bro mellem daginstitutionen og hjemmet, så børns læring og udvikling ikke deles mellem to livsverdner, men ses som en helhed. Dybest set handler det om at bringe sammenhæng i barnets samlede liv, så barnet oplever, at de voksne omkring det, vil det noget godt, siger Stine Elverkilde. 

Begrebet ’hjemmelæringsmiljøer’ er blevet mødt med skepsis og modstand i nogle fagkredse. Blandt andet er det blevet kritiseret for at reducere forældre til ’assistenter for pædagogerne’. 

 

Men Stine Elverkilde peger på, at forskningen viser et mere nuanceret billede. Blandt andet viser det engelske EPPSE-studie, at de dagtilbud, der formår at gøre den største forskel for børn i et livsperspektiv, netop er kendetegnet ved også at have en høj grad af forældreinvolvering, hvor man støtter forældrene i at støtte børnene derhjemme. 

 

— Hvis vi ønsker at støtte børns læring og udvikling, er der god grund til at have fokus på det potentiale, der ligger i at samarbejde med forældrene om at støtte børns læring hjemme, siger Stine Elverkilde. 

"Dybest set handler det om at bringe sammenhæng i barnets samlede liv, så barnet oplever, at de voksne omkring det, vil det noget godt"

Stine Elverkilde

Målet med samarbejdet skal være tydeligt 

For at et forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer skal lykkes, er det dog vigtigt, at man som fagprofessionel gør sig klart, hvad man ønsker at få ud af samarbejdet.

 

— Det er vigtigt at se på forældresamarbejdet i et større perspektiv og med barnet i centrum som det fælles tredje. Forældrene vil gerne samarbejde, men målet med samarbejdet skal være tydeligt, så de ved, hvad det er, de skal samarbejde om og hvorfor, siger Stine Elverkilde. 

 

Et mål for samarbejdet kan være at støtte barnet med at danne sociale relationer. Her kunne et forældresamarbejdet være at lave flere legeaftaler. Men det kan også være at inddrage de andre forældre i forældregruppen. 

 

— Et forældresamarbejde kan for eksempel bestå i, at de andre forældre åbner deres hjem og tilbyder legeaftaler til de børn, der ikke har den samme adgang til de sproglige ressourcer, som deres egne børn har, siger Stine Elverkilde. 

 

Forskningen fra EPPSE-projektet peger på forskellige ting, der understøtter et godt hjemmelæringsmiljø. Det kan være at læse højt for barnet derhjemme, besøge biblioteker, have venner på besøg og komme på besøg hos andre. 

 

— Det kan virke enkelt og lavpraktisk, men når forældrene involveres i det overordnede mål, skaber det sammenhæng for barnet, og dets udvikling understøttes i langt højere grad. Og her kan dagtilbuddet gøre en forskel, som kan være med til at udligne sociale uligheder og skabe bedre muligheder for børnene i deres videre liv og skolegang.

 

Gå nysgerrigt til forældrene

Stine Elverkilde ved godt, at mange forældre har en presset hverdag med fuldtidsarbejde og logistik, der skal gå op i familien. Og netop derfor er dialogen med forældrene vigtig.

— Det er altafgørende, at man i dialogen med forældrene bliver på egen banehalvdel og går nysgerrigt og lyttende til forældrene. Man skal ikke være bange for at spørge ind til, hvordan det går derhjemme, eller hvilke iagttagelser forældrene selv gør sig i forhold til barnet, siger Stine Elverkilde.
Det handler nemlig i lige så høj grad om, at forældrene deler deres viden med pædagogerne, som at pædagogerne deler deres faglige viden med forældrene.

— Samarbejdet gælder begge veje. Det kan være, at familien lige har fået en lillesøster, der vågner tidligt om morgenen og vækker Tobias, og at det er derfor, at han er træt og uoplagt, når han kommer i børnehave. Det er vigtig viden. Og her kan man lave en aftale med forældrene om, at Tobias kan få lov til at sove en times tid, når han møder ind i børnehaven, siger Stine Elverkilde.
Samtidig peger hun på, at alle familier er forskellige og har forskellige rammer og forudsætninger for at støtte deres barn.

— Alle ønsker det bedste for deres børn. Men forældre har forskellige forudsætninger. Derfor er det vigtigt, at vi som fagprofessionelle møder forældrene med en differentieret tilgang og med udgangspunkt i den enkelte families ressourcer, siger Stine Elverkilde.

 

Det er altafgørende, at man i dialogen med forældrene bliver på egen banehalvdel og går nysgerrigt og lyttende til forældrene. Man skal ikke være bange for at spørge ind til, hvordan det går derhjemme, eller hvilke iagttagelser forældrene selv gør sig i forhold til barnet

Stine Elverkilde

Hjemmelæringsmiljø - Hvad er det?


• Begrebet hjemmelæringsmiljø er et fagligt begreb, som omhandler de lærings- og udviklingsmuligheder, som børn tilbydes derhjemme. For forældre er hjemmet andet og mere end et læringsmiljø.

• Begrebet hjemmelæringsmiljø har mødt skepsis og modstand i den offentlige debat. Blandt andet er begrebet blevet kritiseret for at reducere forældre til ’assistenter for pædagogerne’ og for at gøre hjemmet til en ’eksplicit læringsarena’ i stedet for et frirum.

• I bogen Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer forsøger Stine Elverkilde og hendes medforfattere at give et mere nuanceret billede af, hvad forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer kan, hvis det gribes rigtigt an.

• Bogen handler om, hvordan dagtilbud og forældre kan skabe et gensidigt samarbejde om barnets trivsel, læring og udvikling.

 

OM
Stine Elverkilde

Stine Elverkilde er lektor, forfatter og foredragsholder med mere end 20 års erfaring fra den pædagogiske verden. Hun har bred erfaring inden for dagtilbudsområdet, blandt andet som lektor i de pædagogiske fag på både pædagog- og læreruddannelsen og i kommunalt regi som pædagogisk udviklingschef for 0-18-årsområdet. Hun er særligt optaget af, hvordan ny viden bliver til ny handling i praksis og er forfatter til flere bøger. Senest bogen Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer, der er udkommet hos Dafolo.

Sådan sikrer I et godt samarbejde med børnenes forældre


• Gør jer klart I personalegruppen, hvordan I går til forældresamarbejdet.

• Vær tydelige over for forældrene om målet, så de ved, hvad samarbejdet går ud på og hvorfor.

• Spørg åbent og nysgerrigt ind til barnet og familiens situation.

• Del jeres faglige viden.

• Fortæl dem, hvad man gør, når man læser en historie eller en billedbog højt
for et barn.

• Stol på, at I og forældrene har samme mål og ønske om at støtte barnet bedst muligt.


Kilde: Stine Elverkilde