"Vi skal tro på, at forældrene kan"

Tekst
Signe Bjerre
Foto
Martin Stampe
I et socialt belastet boligkvarter i Københavns Nordvestkvarter forsøger en gruppe daginstitutioner at inddrage forældrene gennem sms’er og små videoer. Forældrene vil gerne, og vi skal tro på, at de kan. Det mener daglig leder af Børnehuset Bytoften, Rico Bak Rosendahl, og klyngeleder Guli Werther.

Klyngeleder Guli Werther og daglig leder Rico Bak Rosendahl i garderoben i Børnehuset Bytoften.

— Hvilket dyr vil du være? spørger pædagogen og smiler til et af børnene, der står i rundkredsen.

 

— En kænguru, svarer barnet og hopper ivrigt op og ned.

 

De andre børn har også valgt et dyr. De har fået lange snore på som haler, og lidt efter løber de grinende rundt på stuen og forsøger at fange hinandens haler.

 

Vi befinder os til morgensamling i den integrerede daginstitution Børnehuset Bytoften i det nordvestlige København. Et område præget af socialt boligbyggeri og mange tosprogede familier.

 

— Størstedelen af børnene kommer fra nogle miljøer, man kan kalde udsatte, fortæller Guli Werther, da vi lidt senere sidder inde på kontoret.

 

Hun er klyngeleder for daginstitutionerne i Husum og Brønshøj, og sammen med de andre institutionsledere i klyngen har hun netop søsat et initiativ, der skal få forældrene mere på banen i forhold til børnenes bevægelse og motorik.

 

Projektet går ud på at inddrage forældrene på en ny og anderledes måde. Både i form af korte videoer og i form af sms'er med små opgaver, som forældrene kan lave med børnene for at styrke deres motorik.

 

— Vi kan gøre rigtig meget ude i institutionerne. Men vi er nødt til at have forældrene med til at styrke børnene, så de i sidste ende kan blive livsduelige og gå videre ud i verden, siger Guli Werther om baggrunden for projektet.

 

Det så rigtig slemt ud. Faktisk havde vi nogle af de dårligste data på det område i hele Danmark

Rico Bak Rosendahl

Skal kæmpe ekstra meget

De var enige om, at de måtte gøre noget for at styrke børnenes motorik.

 

— Det er ikke sådan, at man kan sætte lighedstegn mellem at være god til motorik og være god i folkeskolen. Men det, vi ved, er, at hvis du er velstimuleret motorisk, kan du bedre regulere din egen arousal. Og vi ved, at arousal er vigtig at kunne regulere, når du sidder i et klasselokale, hvor man ikke bare kan hoppe på bordene. Derfor er det sindssygt vigtigt, at de har en god motorik, siger Rico Bak Rosendahl.

 

Især fordi børnene i forvejen er udsatte og skal kæmpe ekstra meget for at få en god skolegang og et liv, hvor de klarer sig godt.

 

— De her børn skal præstere bedre end så mange andre børn i Danmark, fordi mange af dem senere i livet vil blive dømt på deres navn og deres adresse. Derfor skal de bare være så meget dygtigere. Vi kan ikke tåle, at vi ikke stiller høje krav til os selv, siger Rico Bak Rosendahl.

 

Bevægelse er blevet en fast del af programmet til den daglige morgensamling i Bytoften.

 

Forældrene skal med

I dag er børnenes data væsentligt forbedret. Og Børnehuset Bytoften er en af de daginstitutioner i klyngen, der er gået forrest i forhold til at styrke børnenes motorik og bevægelse.

 

— Jeg startede med at sige, at vi skulle lave nogle grundmotoriske øvelser hver dag som at gynge, hoppe, trille eller slå kolbøtter. Det skulle være en del af rutinerne i institutionen, og det skulle være skrevet ind i ugeplanerne, så man blev mindet om det hver dag, fortæller Rico Bak Rosendahl.

 

Han har arbejdet med pædagogisk idræt i mange år, så for ham var det nærliggende og nemt at sætte noget i gang.

 

Det betyder, at det for eksempel er blevet rutine, at pædagogerne nu hopper med børnene ned til garderoben, når de skal have tøj på, eller at de hinker, når børnene dækker bord. Ligesom bevægelse er blevet en fast del af programmet til den daglige morgensamling.

 

Vi har måttet sande, at vi ikke når i mål uden forældrene

Rico Bak Rosendahl

Misforstået hensyn

Men selvom børnenes motorik er langt bedre i dag, er pædagogernes indsats ikke nok.

 

— Vi har måttet sande, at vi ikke når i mål uden forældrene. Og det skal være lige fra start, når børnene begynder i vuggestuen, for så mange timer om dagen har vi trods alt heller ikke børnene, siger Rico Bak Rosendahl.

 

Derfor har de i klyngen snakket meget om, hvordan de kan samarbejde med forældrene om at styrke børnenes motorik. Og hvordan de kan gøre det uden at virke belærende og dømmende:

 

— Hvordan kan vi blive nysgerrige på, hvad forældrene kan, og hvordan kan vi samtidig være instruerende i forhold til, hvad vi godt kunne tænke os, at forældrene gør. Så den der balance mellem at have et tæt forældresamarbejde, hvor vi på den ene side snakker med forældrene om, hvad de selv tænker i forhold til at styrke børnenes bevægelse, og på den anden side komme med nogle meget konkrete forslag til, hvad man kan gøre. Den balance er vigtig, siger klyngeleder Guli Werther.

 

Samtidig er de i ledelsesgruppen bevidste om ikke at pakke forældrene ind i vat:

 

— Vi skal have nogle forventninger til forældrene om, at det her kan de godt. Det er en misforstået hensynsfuldhed at undgå at stille krav til dem, fordi man tænker, at de har færre ressourcer end andre forældre. Vi skal selvfølgelig tage hensyn, men vi skal også betragte dem som ligeværdige samarbejdspartnere, siger Guli Werther.

 

Sms’er som inspiration

Derfor har de sammen med en projektmedarbejder udviklet et sms-system, der går ud på, at forældrene over en periode på 14 dage modtager fire sms’er med forslag til forskellige motoriske øvelser, de kan lave med deres børn.

 

Øvelserne ligger i forlængelse af det, pædagogerne arbejder med i institutionerne. For eksempel arbejder de i øjeblikket med børnenes balance, og derfor indeholder den seneste sms en ide til, hvordan forældrene for eksempel kan træne børnenes balance ved at lade dem balancere på kantstenen, når de går hjem fra børnehave og vuggestue.

 

— Den første sms, vi sender til forældrene, er en introduktions-sms, hvor vi fortæller, at vi går i gang med at træne balance i institutionen, og at vi godt kunne tænke os, at de også træner det med børnene derhjemme, siger Guli Werther.

 

Derudover har de lavet nogle små videoer, som viser, hvordan børnene sammen med pædagogerne træner balance ved for eksempel at balancere på en bom eller går på tæerne.

 

I sms’en står der også, at der ligger en video inde på Aula, hvor forældrene kan se et eksempel på, hvordan de arbejder med balance i institutionen.

 

— I videoen kan forældre se, hvordan en pædagog for eksempel går på hæle sammen med børnene eller træner balance ved at balancere på en bom. En helt simpel opgave, som forældrene kan lave med børnene derhjemme eller på vejen hjem, fortæller Guli Werther.

 

I videoen kan forældre se, hvordan en pædagog for eksempel går på hæle sammen med børnene eller træner balance ved at balancere på en bom

Guli Werther

Vejen til at nå forældrene

Projektet er stadig i sin startfase. Lige nu bliver ideen prøvet af i to af klyngens institutioner. Det er derfor endnu for tidligt at konkludere, om videoerne fungerer, og om det lykkes at nå alle forældrene gennem sms’erne.

 

Men daginstitutionerne i klyngen har tidligere erfaret, at sms’er er noget, forældrene responderer på.

 

— Vores erfaring er, at den kommunikationsform, der virker bedst hos os, er, når vi skriver en besked til forældrene på sms. Det kan vi se ved, at forældrene hurtigt svarer tilbage med en sms, så for os er det en god måde at komme i kontakt med forældrene på, siger Guli Werther.

 

Det optimale ville være, hvis de kunne sende videoerne med sms’erne, men de er for tunge at sende. Men tanken er, at sms’erne vil få flere forældre til at gå ind på Aula.

 

— Vi har en stor del af forældrene, der ikke nødvendigvis går på Aula hver dag, som andre mere ressourcestærke forældre måske ville gøre. Det er derfor, vi bruger sms’erne til at gøre dem opmærksomme på, at nu er der nogle videoer inde på Aula, som er værd at gå ind og kigge på, siger Guli Werther.

 

Udfordringen er, at der er mange tosprogede forældre, og at det ikke er alle forældre, der taler dansk. Alligevel er det dansk, der fungerer bedst, når de skriver sms’er til forældrene:

 

— Fra et andet projekt ved vi, at forældrene foretrækker, at beskeden står på dansk og ikke på alle mulige andre sprog. Til forældremøder sidder der ofte 10 tolke og oversætter til alle mulige sprog. Men fordi beskederne på sms er korte, vil forældrene gerne øve sig i at læse beskeden på dansk, og ellers er de fleste hurtige til selv at lave en ’translate’, fortæller Guli Werther.

 

Forældrene til børnene i Bytoften vil gerne øve sig i at læse beskeder på dansk.

Genkendelighed er vigtig

Hun og de andre daglige ledere i klyngen har gjort sig mange overvejelser over, hvad der skal stå og ikke stå i sms’erne, hvor korte de skal være, og hvordan de undgår at tale ned til forældrene, men samtidig bliver specifikke omkring, hvordan forældrene kan udføre øvelserne.

 

— Fagbegreberne holder vi fast i. Vi kalder tingene det, de er, så der ikke er tvivl om, at det for eksempel er balance, vi træner, siger Guli Werther.

 

De har også talt om, hvad det er, de gerne vil ramme hos forældrene:

 

— Mange af forældrene ønsker, at deres børn skal blive dygtige i skolen. Og derfor tænker de, at det er vigtigt for børnene, at vi træner bogstaver med dem. Det vil vi godt tale ind i, men også gøre lidt op med ved at fortælle dem, hvorfor vi mener, at bevægelse er det bedste for deres børn, siger hun.

 

Derfor står der i den første sms, at en af de måder, børn kan blive gode i skolen, er ved at bruge deres krop.

 

Samtidig har de forsøgt at gøre indholdet i sms’erne og videoerne så genkendeligt som muligt.

 

— Det skal være noget helt nært, som forældrene og børnene kan læne sig ind i. Det nytter ikke noget bare at lave fire standard-videoer med øvelser. Forældrene skal kunne se, at videoerne er optaget inde på deres barns stue, så både børn og pædagoger er genkendelige, siger Guli Werther.

 

Kæmpe ressourcer

Rico Bak Rosendahl har et mangeårigt kendskab til forældregruppen. Og han peger på, at det er vigtigt at have en tro på, at de både kan og vil det bedste for deres børn, selvom mange af dem bor i et socialt belastet område og falder under kategorien ’ressourcesvage’.

 

— De her forældre bliver ofte talt om, som om de er ressourcesvage, men de har kæmpe ressourcer i forhold til deres børn. Vi har mange børn, der kan læse, inden de kommer i skole, og som kan hele alfabetet, fordi forældrene øver det med dem, fortæller han.

 

Til gengæld nedprioriterer mange af forældrene deres børns motorik eller sociale kompetencer, og derfor er de kompetencer ikke nødvendigvis på plads, når børnene starter i skole.

 

— Mange af forældrene gør det jo supergodt. I en dansk kontekst er det bare noget andet, der skal til for at klare sig godt i skolen end det, som forældrene tror, siger Rico Rask Rosendahl.

 

Hvis samarbejdet skal lykkes, er netop den forståelse vigtig. Institutionerne må invitere sig selv ind i forældrenes verden og være oprigtig nysgerrige på, hvad forældrene tænker, og hvorfor de gør, som de gør:

 

— Det handler ikke kun om sproget i sms’erne, men også om at prøve at se det fra forældrenes side og argumentere ud fra deres ståsted.

Hvad er målet i projektet?
Bevægelse i forældresamarbejdet
  • At få bevægelse ’med hjem’ og ind i forældresamarbejdet
  • At involvere forældrene i det fokus, klyngen har på bevægelse
  • At sikre, at forældrene også styrker børnene motorisk
  • At give forældrene ideer til, hvordan de kan træne de vigtigste grundbevægelser med deres børn derhjemme

I løbet af projektet vil der være fokus på seks forskellige bevægelsestemaer:

  1. Balance
  2. Krybe, kravle, klatre
  3. Snurre, svinge, gynge, vippe 
  4. Hoppe, hinke, springe
  5. Rulle, trille, slå kolbøtter
  6. Kaste-gribe, skubbe-trække 

Kilder: Rico Bak Rosendahl, pædagogisk leder, og Guli Werther, klyngeleder i Københavns Kommune.

Tre gode råd
Sådan aktiverer du forældre til børn i udsatte positioner:
  1. Vær tydelig om, hvorfor forældresamarbejdet er vigtigt. Vi skal gøre det nemt for forældrene at forstå, at de er vigtige for, at vi sammen kan lykkes med deres børn.
  2. Tænk på forældresamarbejdet som noget, der starter den dag, forældrene siger ja tak til en institutionsplads. Allerede her skal vi sikre den gode kontakt og relation til forældrene.
  3. Vær oprigtig nysgerrig på forældrenes muligheder. Det, vi som pædagoger betragter som en selvfølge, er ikke nødvendigvis en selvfølge for forældrene. Derfor kræver det, at vi går på opdagelse i forældrenes position, vilkår og forforståelse. 

Kilder: Rico Bak Rosendahl, pædagogisk leder, og Guli Werther, klyngeleder i Københavns Kommune.

Kom godt i gang
Sådan skriver du gode sms'er
  • Tænk over, at sproget og længden af sms’en skal læses af forældre i en travl hverdag. Gør derfor sms’erne forholdsvis korte, og sørg for, at sproget er enkelt.
  • Sørg for, at sms’erne indeholder tips og ideer til bevægelser, der kan laves af alle.
  • Skriv i øjenhøjde, så forældrene oplever sig selv som ligeværdige samarbejdspartnere.
  • Sms’erne skal være en inspiration til, men de skal skrives ud fra en forventning om, at det også er i forældrenes interesse, at deres børn trives.

Kilder: Rico Bak Rosendahl, pædagogisk leder, og Guli Werther, klyngeleder i Københavns Kommune.

 

Se relevante titler