I oktober nummeret af Ledelse i Morgen, finder du artikler om:
- det krydspres af modstridende krav og forventninger, som præger lederes psykiske arbejdsmiljø, og hvad der skal til for at løfte det
- hvordan man kan styrke arbejdsmiljøet gennem psykologisk tryghed og kollektiv mestring og med en ledelse, der er både lydhør og målrettet
- det gode samarbejde blandt ledere på samme skole som en forudsætning for både kerneopgaven og ledernes arbejdsmiljø
- social kapital som en ressource i arbejdet med ledelse og arbejdsmiljø.
Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.
Ledelse i Morgen udkommer digitalt seks gange om året med indhold, der holder den pædagogiske ledelsen ajour med den nyeste forskning og debat. Det første nummer i en ny årgang udkommer i ultimo september.
Tidsskriftet formidler viden, metoder og værktøjer til den pædagogiske ledelses arbejde med kvalitetssikring, fleksibel organisering og strategisk udvikling. Ledelse i Morgen orienterer kort og præcist om den pædagogiske udvikling i såvel ind- som udland og gør det nemt for ledelsen at navigere i store mængder ny viden om pædagogisk udvikling og ledelse.
Tidsskriftets faste redaktørstab består af:
- Forsknings- og udviklingschef hos VIA University College Andreas Rasch-Christensen
- Skoleleder på Hellerup Skole Lasse Reichstein
- Klaus Majgaard, ph.d., ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS
- Forlagsredaktør Sophie Hill (ansvarshavende redaktør)