NEST: Sund fornuft sat i system
For fem år siden begyndte Børnehuset Malmøgade i Aarhus at arbejde pædagogisk på en helt ny måde, og de første tydelige tegn på det var ’vente-stregerne’ på gulvet og de voksnes gule post-it-sedler, der fortalte om deres oplevelser med børnene. For i 2017 krævede det en tydelig, ydre opmærksomhed for både voksne og børn at vinke farvel til gamle vaner og erstatte dem med principperne bag NEST – en pædagogisk metode, som støtter børn, der af forskellige grunde har brug for noget ekstra.
I dag er NEST så indarbejdet i den aarhusianske institution, at ingen kan se, hvem der kræver ekstra opmærksomhed. Alle børn ved, at de skal aflæse dagens gøremål på piktogrammer. Alle børn ved, at de skal indrette deres lydniveau efter, om de skal bruge ’inde-stemme’ eller ’ude-stemme’. Og alle børn ved, hvor de skal sætte sig, når de venter på at skulle vaske hænder. For personalet er det tilsvarende altid klart, hvem af dem ’der-er-den’, og hvem der er ’assistent’ i en aktivitet. Det er nemlig planlagt på forhånd, og de voksne gemmer ikke længere deres faglige sparring til stuemøderne, men giver løbende hinanden feedback.
— Meget af det, vi gør, er en slags sund fornuft i dagtilbudsverdenen, men hos os er det sat i system, så vi ved, hvorfor vi gør det, og så vi gør det alle sammen. Den forudsigelighed og genkendelighed vi alle oplever i vores pædagogiske tilgang, frigiver energi til at være nærværende over for børnene. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi nu sender børn bedre ud i livet, fordi de ikke får erfaringer med at være marginaliserede, men derimod konkret oplever, at de er noget værd og hører til i en gruppe, siger Lone Strunk, der er leder af Børnehuset Malmøgade.
— Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi nu sender børn bedre ud i livet, fordi de ikke får erfaringer med at være marginaliserede, men derimod konkret oplever, at de er noget værd
Fra tålt ophold til reelt fællesskab
Den integrerede institution i den nordlige del af Danmarks næststørste by ligger i et blandet kvarter med parcelhuse, socialt boligbyggeri og et hjem for anbragte børn. Nogle af de 70 børn kommer fra hjem med flere sprog, psykiske problemer, langvarig sygdom, ledighed, skilsmisse og splittede familier. Det var derfor oplagt, at Børnehuset Malmøgade i sin tid blev udpeget af Aarhus Kommune til at indføre NEST-metoden, der er udviklet i USA og er omsat til en dansk kontekst.
— Jeg er så gammel i gårde, at jeg har været med i hele perioden, fra man talte om rummelighed, til det hed inklusion. Men i virkeligheden kan man jo spørge, hvem der har lyst til at blive rummet eller inkluderet, for begge dele lyder lidt som et tålt ophold. Vores arbejde handler om, at alle børn reelt oplever at være i et fællesskab, og det lykkes vi med, siger Lone Strunk.
Før Børnehuset Malmøgade begyndte at arbejde med NEST, var det ikke ualmindeligt, at et barn blev mandsopdækket på skødet af en voksen til samling, eller at et barn af samme grund ikke kom med på tur. Sådan er det ikke længere.
— Et af de bærende principper i NEST er, at det altid er de voksne, der skal gøre noget andet, hvis et barn ikke kan finde sig til rette i fællesskabet. Det svarer til den styrkede læreplans forståelse af de voksnes ansvar for at tilrettelægge et læringsmiljø med plads til alle. Vi har bare arbejdet sådan i lang tid. Jeg har for eksempel lige vinket farvel til fem børn, der tog på cykeltur, fordi en af dem trives bedst i en lille gruppe. I morges ved samlingen havde vi et barn, som fik til opgave at være hjælper og finde en sang i en kommode, så han kunne holde koncentrationen, siger Lone Strunk.
Et af de bærende principper i NEST er, at det altid er de voksne, der skal gøre noget andet, hvis et barn ikke kan finde sig til rette i fællesskabet.
Styr på detaljen
Meget er vendt på hovedet siden NEST-metoden blev en del af dagligdagen. På legepladsen står voksne nu fordelt, så de altid er i nærheden af børnenes aktiviteter og kan være på forkant med konflikter eller unødvendige nederlag.
Til frokost sidder børnene på den samme plads hver dag, og alt kommer ind på rullebordet på én gang, så det ikke forstyrrer at hente en glemt ske eller kande med vand. Og når der er voksenstyrede aktiviteter, udformer personalet en manual over, hvad der skal ske – som for nylig, da institutionen fik besøg af en teatergruppe. De voksne havde på forhånd planlagt præcis, hvor børnene skulle sidde både før og under forestillingen, i pausen og efter forestillingen, og hvem der skulle hjælpe med at stille op og pakke ned.
— Det er et NEST-princip, at samarbejdsformen står krystalklart, så man kan have fokus på børnene frem for på, hvem der gør hvad hvornår. Tidligere blev opgaver typisk aftalt ved at snakke hen over hovedet på børnene eller med blikke mellem kolleger, og det er forstyrrende. I dag aftaler vi på forhånd vores roller. Hvem der styrer slagets gang, og hvem der for eksempel har til opgave at trøste, løse en konflikt eller gå med et barn ud og tisse.
Det kunne lyde, som om al spontanitet er forsvundet, men Lone Strunk understreger, at det på ingen måder er tilfældet.
— Der er stadig plads til at gøre noget andet, men det er altid børnenes behov og dagsform, som afgør, om vi bryder strukturen, og ikke, hvilke voksne der lige er på arbejde, eller hvad de har lyst til. For at kunne være så fleksible er vi nødt til at være forberedte og kende hvert enkelt barn rigtig godt og vide, hvad der gør ham eller hende tryg. Det har vi mulighed for, fordi vi ikke behøver bruge energi på det praktiske.
Genstande skaber forudsigelighed
Det er ikke kun planlægningen, der skaber forudsigelighed i Børnehuset Malmøgade. Det gør også piktogrammer, som hver dag viser, hvad der skal ske, og hvem der er ansvarlig for hvad. Og barometrene, der hænger på hver stue og viser, hvor meget lyd der må være på forskellige tidspunkter.
— Mange forældre og gæster er overraskede over, hvor roligt der er i huset, både målt i decibel og i stemning. Vi anviser frem for at skælde ud, og børnene får for eksempel tydelige markører på, hvilket lydniveau der passer til bestemte sammenhænge. Der er helt stille, når de åbner deres madmakker og tuner ind på at skulle spise. Andre gange må børnene tale med en ’inde-stemme’, hvis de for eksempel tegner, hører historier, lægger puslespil eller leger i små grupper. Og på legepladsen eller i puderummet må man larme med sin ’ude-stemme’. Det gør det let for børnene at vide, hvad der forventes, og hvis jeg selv glemmer det og går ind på en stue med en besked i stilletiden, så tysser de på mig, siger Lone Strunk.
Tidligere var der også tape på gulvet rundt omkring for at markere, hvor børnene skal sætte sig, når de venter på tur. I dag er tapen væk, fordi logikken er blevet naturlig for børnene.
— Det er alt sammen håndgribelige redskaber, der understøtter vores nye tilgange og ambitionen om at skabe forudsigelighed og genkendelighed. Som pædagoger ved vi, at meget kan gå galt i overgange, fordi børn og måske også voksne er i tvivl om, hvad der skal ske. Det minimerer vi ved hjælp af strukturer og artefakter, siger Lone Strunk.
- Læs bogen: Lone Strunk anbefaler, at man læser et kapitel ad gangen i bogen Nest møder dagtilbud, der handler om fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling. Bogen er skrevet af Karin Lykke og er fra Dafolo.
-
Planlæg hvem-gør-hvad: Aftal med kollegerne, hvem der påtager sig hvilke opgaver og roller i en konkret aktivitet, og fordel jer, så I er tæt nok på børnenes leg til at guide og hjælpe, når der er behov for det.
-
Brug genstande: Lav piktogrammer over dagens gøremål, som børn og voksne sammen hænger op hver dag for at skabe forudsigelighed. Lav en ventestreg på gulvet i garderoben og på badeværelset, så børnene ved, hvad de skal, og hvor. Det hjælper dem med at træne deres tålmodighed. Lad børnene sidde på måtter eller puder til samling, så de ved, hvor deres krop skal være, når de skal sidde stille.
-
Giv særlige roller: Lad et barn få en betydningsfuld opgave i situationer, hvor det kan være svært for barnet. For eksempel dække bord, finde musikinstrumenter frem eller forberede en aktivitet sammen med en voksen, så barnet senere også kan forklare det for andre børn.
NEST er udviklet i New York og er oprindelig tænkt til inklusion af skolebørn med autismespektrum-forstyrrelser i almenklasser. Metodens forkortelse er det engelske ord for ’rede’, der peger på, at fagpersoner har ansvaret for at tilrettelægge det sociale og faglige miljø, så alle børn oplever at være trygge nok til at kunne udvikle sig og lære.
NEST består både af et fælles børnesyn og værdisæt og af en række praktiske redskaber og metoder.
Tankerne bygger på tre principper:
- Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik
- Børn er mere ens end forskellige
- Børn gør det bedste, de kan. Lykkes de ikke, skal voksne gøre noget andet.
De praktiske metoder er blandt andet, at personalet har tydelige spilleregler for deres indbyrdes samarbejde og samspil med børnene, at man arbejder med piktogrammer, opdeler børn i grupper eller giver dem særlige roller, så de kan fungere i et fællesskab. Formålet er at frigive overskud til, at personalet kan være mere nærværende, og børnene let kan afkode, hvordan de deltager i fællesskabet.
Når man tilrettelægger sit pædagogiske arbejde ud fra NEST-metoden, forholder man sig til, hvilket af tre niveauer indsatsen for et barn retter sig mod.
- Trin 1: Aktiviteten tilrettelægges for hele gruppen, og alle børn har glæde af den.
- Trin 2: Aktiviteten tager højde for, at et enkelt barn stadig kan være med i fællesskabet.
- Trin 3: Aktiviteten tilrettelægges særligt for et enkelt barn uden for fællesskabet.
Uddannet pædagog, tidligere dagtilbudsleder i Aarhus Kommune og nu leder af Børnehuset Malmøgade, der arbejder ud fra NEST-metoden. Hun har mere end 40 års erfaring som leder i vuggestuer og børnehaver flere steder i landet.
Se relevante titler
