Det ved vi om

– børn, unge og etnicitet i skolen
Format: Bog
Sidetal: 68
Forfatter(e): Laila Colding Lagermann
kr. 211,50
ekskl. moms
kr. 264,38
inkl. moms

En forholdsvis stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund synes at opleve udfordringer i skolen i forhold til både læring og trivsel. En udbredt tilgang til denne store udfordring er at udpege problemet hos individet eller en særlig gruppe af elever. I denne bog undersøges det, hvordan fokus kan flyttes fra egenskaber hos eleven til relationer i skolen, og dermed inddrages lærere, pædagoger og ledere som en del af samspillet. Bogen er med andre ord en invitation til at se på egne forståelser og egne måder at indgå i samspillet med denne gruppe af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Dermed identificeres nogle knapper, som man som professionel selv kan skrue på, og som man måske ikke selv var bevidst om – og derved bliver man i stand til at ændre på selve samspillet og tilbyde en mere nuanceret pædagogik i en mangfoldig skole.

Se indholdsfortegnelse og indledning til bogen

Bogen er en del af serien serien Det ved vi om. 

Sådan skriver anmelderne:
folkeskolen.dk

Det har været med allerstørste fornøjelse, at jeg har læst Laila Colding Lagermanns 'Børn, unge og etnicitet i skolen'. (...) Min begejstring for udgivelsen er meget stor, og det skyldes ene og alene indholdet. Forfatteren sætter meget skarpt på minoritetselevers muligheder for at deltage i skolens undervisning og hverdag generelt. Minoritetseleverne er i denne kontekst elever med en ikkevestlig baggrund. (…) Bogen anviser ikke konkrete handlingsmuligheder, men giver den enkelte lærer eller pædagog mulighed for på baggrund af undersøgelsen at ændre egen praksis. Godt arbejdet – og hårdt tiltrængt udgivelse.

Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter

Bogen er hurtigt læst og giver en god forståelse for de pædagogiske udfordringer ved arbejdet med tosprogede elever samt god inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan man kan optimere sin undervisning af tosprogede elever både på klasseniveau og skoleniveau.

AKTbladet

En længe ventet bog om etnicitet i skolen. Alle skoler kender til emnet i større eller mindre grad. En del lærere har ikke baggrund nok for at håndtere det. Her er en virkelig god bog. Det er en bog, vi alle, der har med børn og unge at gøre, bør/skal læse. Bogen er i Dafolos serie 'Det ved vi om', som består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Bør stå på skolens lærer-/pædagogbibliotek.

Varenr.: 7701
ISBN: 9788771605624
Udgave måned/år: 06/17
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?