Projektarbejde med børn i

Format: Bog
Sidetal: 112
Forfatter(e): Alice Kjær
kr. 252,50
ekskl. moms
kr. 315,62
inkl. moms

Denne bog handler om de muligheder, som projektarbejdet kan tilføre det pædagogiske arbejde. Den beskriver konkrete eksempler på, hvordan mindre børn gennem undersøgelser, skabende arbejde, dialoger og eksperimenter kan gå på opdagelsesrejse i et tema. Målet er, at børnene gennem fordybelse får en dybere viden og indsigt i noget, der optager dem.

Med udgangspunkt i konkrete projekter beskriver bogen nogle af de pædagogiske overvejelser, beslutninger og refleksioner, der er vigtige at gøre sig både før, under og efter et projektforløb, herunder den voksnes rolle. Den besvarer spørgsmål som: Hvordan kommer man i gang med et projekt? Hvilke børn skal deltage? Hvor ofte foregår projektarbejdet? Hvordan finder I et tema? Hvordan kan børnene bevare interessen for et tema så længe? Og: Hvor finder I tiden til det? Det er en praktisk inspirationsbog, der giver læseren lyst til selv at gå i gang!



Sådan skriver anmelderne:
Rannvá Madsdóttir, nyuddannet pædagog

Som nyuddannet pædagog stod jeg med et væld af tanker og teorier, men jeg manglede en måde at få den teoretiske viden ud i hænderne. Her er bogen et rigtig godt redskab. (…) Sproget i bogen er levende med hjælp fra illustrationer og citater. Der påvises muligheder og handlemuligheder af alle aspekter af projektforløbet, men mest af alt inspirerer bogen til at gå i gang med nogle projekter. For mig vil denne bog blive en del af min rygsæk med pædagogisk værktøjer. 

Birgitte Møller, konsulent

Jeg er meget begejstret for bogen, der på en god og let forståelig måde fortæller, hvordan der kan arbejdes med projekter. Da jeg satte mig med bogen, var det for at se den igennem, men jeg blev så fanget af det jeg læste, at jeg læste den på en gang, hvilket er en rigtig god kvalitet for en bog, jeg måtte lige se hvad der stod på næste side (…) At billederne så også er dejlige er jo kun et ekstra krydderi. Alt i alt et super godt produkt som jeg helt bestemt vil have med og anbefale som et brugbart redskab hvor jeg kommer frem.

Børnehaveklasseforeningen

Det er en bog, der på en spændende måde beskriver og kommer med mange konkrete eksempler på, hvordan man kommer i gang. Tekst og billeder hænger godt sammen, som gør det let at se, hvad der er tænkt med temaet. Bogen er også rigt illustreret med flotte børnetegninger, så man også her får en fin guidning og inspiration til at komme i gang. På den måde bogen er delt op, er den nem at finde rundt i, og inden for hvert kapitel er der fremhævet særlige ting, man skal være opmærksom på.

Lisbeth Bjerg, leder af integreret daginstitution i Aalborg

Sikke en flot bog. Klart, tydeligt og grundigt uden at virke som en opskrift - flot! Mit personale her guffer det i sig, som var det slik.


Varenr.: 6287
ISBN: 9788772814681
Udgave måned/år: 03/10

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?