Restorativ Praksis

– Stærkere fællesskaber i skolen

Format: Bog
Sidetal: 136
Forfatter(e): Gro Emmertsen Lund og John Winslade
Nyhed
kr. 252,50
ekskl. moms
kr. 315,62
inkl. moms

På mange skoler og ungdomsuddannelser oplever man udfordringer med at skabe gode fællesskaber for alle børn og unge. Særligt efterlyses metoder til at håndtere problemadfærd, konflikter, mobning, vold og krænkelser i skolen. Aktuelt diskuteres det, om skolerne har de nødvendige redskaber. Denne bog er et bidrag til debatten og viser med forskning og praktiske eksempler, hvordan Restorativ Praksis kan bruges i håndteringen af uhensigtsmæssige eller voldsomme hændelser i skolen uden at ty til bortvisning og straf. Erfaringerne stammer fra arbejdet med Restorativ Praksis i New Zealand, Australien og Californien, og Restorativ Praksis bruges også i mange andre lande, men er endnu kun i sin vorden herhjemme.

Restorativ Praksis er en involverende og proaktiv tilgang til håndtering af problematisk adfærd og kan også forstås som en hverdagspædagogik, der handler om at opbygge gode skolefællesskaber og skoleliv gennem aktiviteter, dialoger og udvikling af relationer. Formålet er netop at skabe respektfulde relationer overalt på en skole og i skolens forskellige fællesskaber og hjælpe elever med at tage ansvar for deres handlinger og indgå i relationer på hensynsfulde og hensigtsmæssige måder.

Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, vejledere og ledere på skoler, ungdomsuddannelser, efterskoler, kostskoler og i klubtilbud samt skolepsykologer, skolesocialrådgivere, studerende og undervisere på lærer- og pædagoguddannelser og diplom- og kandidatuddannelser, kommunale konsulenter og ledere, PPR-medarbejdere samt politikere – og alle andre, der direkte eller indirekte arbejder med børn og unge.

Bogen er den første introduktion til Restorativ Praksis i det danske skolesystem og er skrevet af konsulent, forsker og ph.d. Gro Emmertsen Lund og professor emeritus John Winslade, der begge i en årrække har arbejdet professionelt med Restorativ Praksis i flere lande.

Lasse Reichstein, Skoleleder på Hellerup Skole, januar 2025

”Jeg kendte ikke til begrebet Restorativ Praksis, men for mig var bogen en oplevelse af at have fundet en pædagogisk praksis, der anvender systemiske og narrative teorier, begreber og værktøjer som en ramme for skolens tilgang til børn. Jeg genkender mange af de måder at tale med børn om relationer, konflikter og mobning, men bogen er særdeles velegnet som et udgangspunkt for samtaler om vores praksis og til at få fælles praksis, når der er konflikter eller utryghed blandt børnene.”

Sådan skriver anmelderne:
Folkeskolen

Forsker bag ny bog: Her er nye værktøjer til arbejdet med vold, trusler og mobning i skolen
Alt for ofte ser vi, at elever og lærere ikke får den hjælp, de har brug for, skriver ph.d. Gro Emmertsen Lund, som er forfatter til en ny bog om restorativ praksis.


Læs artiklen i Folkeskolen

Varenr.: 8100
ISBN: 9788772340418
Udgave måned/år: 11/24
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?