Alle sammen

– social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber
Format: Bog
Sidetal: 148
Forfatter(e): Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens
kr. 287,00
ekskl. moms
kr. 358,75
inkl. moms

Oplevelsen af at være en del af en helhed - et vi - er altafgørende for børns trivsel og læring i skolen. For børn og unge med ADHD er det imidlertid ofte vanskeligt at få adgang til de fællesskaber, som skolen rummer.

Når man som professionel skal inkludere barnet med ADHD i skolen, er det ikke kun vigtigt at tage højde for den fysiske og faglige inklusion af barnet. Det er også vigtigt, at barnet føler sig inkluderet socialt. Inklusion handler ikke kun om tilstedeværelse og accept i det sociale miljø, men om barnets muligheder for aktiv deltagelse i fællesskabet. Hvordan kan der målrettet arbejdes med at udvide disse deltagelsesmuligheder?

Alle sammen - social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber er en håndsrækning til lærere og pædagoger og andre, der til dagligt har til opgave at bidrage til en vellykket inklusion af elever med ADHD i skolen.


Sådan skriver anmelderne:
PLENUM

Løbende opsummeres hovedpointerne, så læseren hurtigt kan finde og genfinde væsentlige elementer i det arbejde, man sætter i gang. På bogens hjemmeside kan bilagene printes ud og bruges med det samme. Det er med andre ord bare at gå i gang med at forandre praksis til det bedste for både børn og voksne i skolens
fællesskaber.


Bogen er en oplagt anskaffelse til skolernes ressourcecentre, læringscenter samt klasseteams. Anbefaling: Lav en læsegruppe bestående af forældre og personale fra f.eks. skolens ressourcecenter og lad dem komme med de gode praksiseksempler fra netop din skoles hverdag. Vi har prøvet det på min skole, og det afføder vigtige og givende diskussioner, der ændrer praksis.


 

Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter

Alle sammen er en virkelig god metodebog til det pædagogiske arbejde med inklusion i skolen (…) Denne udgivelse er et fantastisk arbejdsredskab for skolens professionelle til social inklusion af børn med ADHD. Bogen bør stå på skolebibliotekernes hylde samt på seminariernes biblioteker. 

Danske Kommuner, februar 2014

God bog om inklusion (...) Det er en meget positiv bog, hvor forfatterne i høj grad viser veje til social inklusion (...) Bogen rummer også rigtig gode perspektiver på forældresamarbejde... (...) Jeg vil også klart anbefale bogen til medlemmer af skolebestyrelsen, der også har en vigtig rolle i den sammenhæng. 


Varenr.: 7343
ISBN: 9788772819136
Udgave måned/år: 11/13

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?