Lektionsstudier i skolen

Format: Bog
Sidetal: 220
Forfatter(e): Arne Mogensen
kr. 344,50
ekskl. moms
kr. 430,62
inkl. moms

Vi ved, at feedback har en afgørende effekt på elevernes læring – ikke kun feedback mellem lærer og elev, men i høj grad også feedback fra lærer til lærer. Lektionsstudier (lesson studies) er betegnelsen for en struktureret og målorienteret metode til kollegial sparring gennem fælles studier af nogle få, særlige lektioner med det formål at øge læringsudbyttet for elever i skolen. Ikke kun i fag og fagområder som læsning, matematik og naturfag, hvor der med mellemrum er internationale sammenligninger, men i alle skolefag.

Lektionsstudier i skolen. Kollegial sparring gennem fælles studier indeholder teoretisk baggrundsviden om lektionsstudier med referencer til udenlandsk og dansk praksis samt konkrete værktøjer til lærere og lærerstuderende, der ønsker at arbejde med lektionsstudier i praksis i eksempelvis fagteamet.

I bogen gives et muligt svar på flere af tidens udfordringer i skolen, fx:

    • Hvordan kan vi blive bedre til målstyret undervisning?
    • Hvordan kan vi indfri forventningerne om et højt fagligt niveau med faglige pointer i undervisningen?
  • Hvordan kan vi inkludere alle i klasseundervisningen – også de dygtige?


Undersøgelser viser netop, at læreres deltagelse i professionelle læringsfællesskaber (PLC) forbedrer elevernes præstationer - men kun hvis PLC-gruppen har vedvarende fokus på sammenhængen mellem undervisningspraksis og elevernes læring. Det er altså ikke nok at arbejde sammen. Arbejdet skal have et tydeligt og fælles fokus, som man samarbejder systematisk og regelmæssigt om. Professionelle læringsfællesskaber om lektionsstudier er en måde at koble læreres praksisviden med teoretisk velfunderet viden på - for hermed at forbedre kvaliteten af deres refleksioner over egen undervisning og i sidste ende forbedre elevernes læring.

Bogen er inddelt i tre dele. I del 1 præsenteres den teoretiske baggrund for lektionsstudier. I del 2 videregives nogle danske og japanske erfaringer. Og hvis du selv vil i gang med lektionsstudier i praksis, finder du vejledning, inspiration og metoder i bogens del 3.

Til bogen hører en del supplerende materialer. Blandt andet videoer og links samt skabeloner til download og direkte anvendelse i praksis. Disse findes under fanen "Supplerende materialer".

Arne Mogensen underviser i matematik på læreruddannelsen, VIA UC, og har tidligere arbejdet som lærer i folkeskolen. Han har især beskæftiget sig med lektionsstudier i forbindelse med sin ph.d.-afhandling fra Roskilde Universitet (2011), som handlede om pointestyret undervisning i matematik. Derudover har han blandt andet arbejdet med klasserumsforskning, fagteamsamarbejde, evalueringsformer og dygtige elever. Han er desuden censorformand for faget matematik i læreruddannelsen.

Sådan skriver anmelderne:
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Bogen er let læst. Den vil være værdifuld for såvel personer, der til dagligt er i kontakt med mennesker, som har brug for en håndsrækning, som for personer der selv ønsker sig at få en sådan håndsrækning, der vil styrke egen modstandskraft og selvværd.

Læsepædagogen

...meget hjælp at hente og masser af inspiration til, hvordan man kan komme i gang og tilrettelægge arbejdet på den enkelte skole. […] Jeg opfatter Lektionsstudier i skolen som et relevant og spændende bud på, hvordan man på den enkelte skole kan sætte fokus på at styrke det kollegiale samarbejde om kvaliteten af undervisningen.

Anne-Marie Meller, skolebibliotekar og lærer på Højmark Skole, Ringkøbing-Skjern

[...] en bog, der bør være en del af det pædagogiske læsestof til alle lærere i dagens Danmark.

Lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter

Det er en meget velkomponeret og praksisnær udgivelser med mange gode eksempler og praktiske værktøjer til arbejdet med kollegial sparring fortalt i et meget letlæseligt sprog. Et virkelig godt stykke værktøj for skoler eller kolleger, som vil sparre struktureret og målorienteret.

Varenr.: 7412
ISBN: 9788771600278
Udgave måned/år: 03/15
Vælg type

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?