Q-tavlen

Format: Bog
Forfatter(e): Anette Vestergaard Søberg
kr. 711,00
ekskl. moms
kr. 888,75
inkl. moms

Er du underviser i grundskolen, på ungdomsuddannelser eller i en anden sammenhæng, hvor du ønsker, at eleverne skal fordybe sig i fagene og ikke stoppe ved en overfladisk læring, så kan du måske blive glad for at have en spørgetavle i dit klasserum. Ideen til Q-tavlen har forfatteren hentet med hjem fra besøg på skoler i den canadiske provins Ontario. Her anvendes tavlen i alle fag og på mange måder – altid med den hensigt at skabe grobund for kompleks tænkning og det, de kalder dybdelæring. Dybdelæring handler kort sagt om at dykke ned i emner og problematikker på en måde, så læringen bliver bred, dyb og med perspektiv. Læringens elastik strækkes.

Q-tavlen støtter lærere og elever i at nå længere ind i et emne ved hjælp af spørgsmål, som går længere end til den faktuelle overfladelæring. Den støtter også den dybdegående, sammenkædende, forklarende, analyserende og perspektiverende læring.

For at klare sig godt som fremtidsborgere har eleverne brug for at kunne koble viden fra mange forskellige kilder. De skal være kompetente, kritiske og refleksive brugere af information på tværs af fagområder. Q-tavlen kan understøtte udviklingen af disse kompetencer og synliggør samtidig læringsdybden inden for det emne, de dykker ned i.

Q-tavlen måler 70 x 80cm og er fremstillet i karton.

I den tilhørende vejledning kan du få indblik i, hvordan tavlen er opbygget, og hvordan den kan anvendes i undervisningen. Du vil kunne læse om vigtige opmærksomhedspunkter i arbejdet med tavlen og lære af fire cases fra lærere, som har afprøvet tavlen i deres klasser.

Q-tavlen var '... en slags indikator for, om emnerne havde tyngde og potentiale nok til at blive til gode projektopgaver. (...) Q-tavlen kan i sig selv forstås som en operationaliseret taksonomi.' - Fra Anette Vestergaard Søbergs artikel 'Dybt dyk i fagene med Q-tavlen', Liv i skolen nr. 1 februar 2017.
Ingen anmeldelser endnu.
Varenr.: 7640
Udgave måned/år: 01/17

Bøger om samme emne

Vi er sociale - er du?